Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
§ 46. Ministeransvarligheden.
Norge, paa, at Belobet skal tilsvares. Har noget af Thingene
nægtet at lade en Post passere, saa er Ansvaret for samme
ikke eftergivet. Folkethinget kan altsaa fremdeles paatale Sagen,
endog om det under Decisionen har besluttet at lade Posten
passere, medens Landsthinget har nægtet dette. Have begge
Thing besluttet at lade Posten passere, saa er Beslutningen
bindende for Rigsdagen og Folkethinget afskaaret Adgang til at
paatale Sagen.
8. Med Hensyn til Betingelserne for, at en Minister ved
sin Embedsfærd kan paadrage sig Erstatningspligt, haves ingen
særlig Bestemmelse. Det læres derfor, at de i Henhold til de
almindelige Regler om Erstatningspligten svare for enhver Skade,
de retsstridigen have paadraget nogen gjennem en tilregnelig
Embedsfejl.1 Der skulde altsaa kunne tænkes Tilfælde, i hvilke
Ministeren paadrager sig Erstatningsansvar ved en Fejl, for
hvilken han ikke kan straffes, nemlig hvis den hidrører fra en
Skjødesløshed eller Forsømmelse, som vel er tilregnelig, men
ikke grov, eller hyppigt forekommende hos ham.
Har en Minister ved en og samme Handling paadraget sig
Straf og Erstatning, saa er det klart, at Folkethinget kan
indtale-begge Slags Ansvar under en og samme ved Rigsret anlagt Sag.
Derimod er det vel ligesaa klart, at der mod de bestemte Ord i
D. G. §§ 14 og 69 ikke kan anlægges særskilt
Erstatningssøgs-maal mod en Minister ved de almindelige Domstole.
Et andet Spørgsmaal er det, hvorvidt Folkethinget kan
indtale Erstatning hos en Minister gjennem særskilt civilt
Søgsmaal anlagt ved Rigsret. Dette vilde ikke stride mod Ordene i
de nævnte Paragrafer, men anses dog nok tvivlsomt. I det
mindste har man intet Exempel paa saadant Søgsmaal.
Dømmer Rigsretten en Minister til Straf for en Handling,
der har paadraget Privatmænd retsstridig Skade, saa kan
Rigsretten tilkjende dem Erstatning i fornødent Fald efter Skjøn.
Har Rigsretten idømt den Tiltalte Straf, men af en eller anden
Grund ikke taget Erstatningsspørgsmaalet under Paakjendelse, saa
læres det, at den fornærmede Privatmand bagefter kan anlægge
Søgsmaal ved de almindelige Domstole mod den skyldige for at
1 Holck, I, 180—181; Matzen. II, 147—148.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
