Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 47- Højesteretsdommeres og Nationalrepræsentanters Ansvarlighed. 47 1
faa ham tilpligtet at udrede Erstatning. Dette kan derimod
neppe ske, saalænge Rigsretten ikke ved nogen Dom har
afgjort, at Ministerens Handling indeholder et tilregneligt
Retsbrud, i alt Fald ikke, hvor det kun paastaas, at Ministeren ved
den paaklagede Handling har misbrugt sin Myndighed. Nogen
større Føje har man maaske til at tilstede et saadant
Erstatnings-søgsmaal, hvor den private Sagsøger paastaar, at Ministeren
ved den paatalte Handling har overskredet Grændsen for sin
Myndighed jvfr. D. G. § 72Det maa dog anses tvivlsomt,
om D. G. §§ 14 og 69 tillade at indrømme de almindelige
Domstole en i noget Stykke konkurrerende Jurisdiktion med
Rigsretten2.
§ 47.
Højesterols og Nationalrepræsentationens Medlemmers
Ansvarlighed.
1. Konstitutionelt ansvarlige ere, foruden Kongens
Raadgivere, baade i Sverige og Norge Højesterets Medlemmer. Dette
er derimod ikke Tilfældet i Danmark.
Deres Ansvarlighed er i Sverige af dobbelt Art"’5. For det
første kan som før sagt Justitieombudsmanden ifølge S. R. F. §101
tiltale dem for Rigsret. Dertil er han pligtig, hvis hele
Højesteret eller et eller flere af dens Medlemmer af Egennytte, ond
Vilje eller Forsømmelighed have dømt saa uret, at derigjennem
nogen mod tydelig Lov og Sagens udredede og behørigen
beviste Beskaffenhed har mistet eller kunnet miste Liv, personlig
Frihed, Ære og Ejendom. Ethvert Medlem af Højesteret kan
altsaa tiltales paa denne Maade, hvad enten hans Votum er
blevet Dom eller ikke. For Embedsforbrydelser, navnlig da
for Overtrædelse af reglementariske Forskrifter, kan han vel
ogsaa tiltales, men, efter hvad der læres, ikke for Rigsret, kun
for Højesteret.
1 Jvfr. Matzen II, 155 og III, 212—215 samt Nellemann, Civilprocessens
almindelige Del, Side 104.
2 Jvfr. Aschehoug III, 472—473.
3 Naumann IV. 211—221.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
