- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
473

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 48- Rigsretten i Sverige.

473

Dommen, ikke for at straffe dem, som have deltaget i at afsige
den1. At Højesterets Medlemmer staa under saadant Ansvar, er
ogsaa ganske rimeligt, da denne Domstol er berettiget til at prøve
Grundlovmæssigheden af Statsmagternes Beslutninger, endog af
Lovene. Nogen Tiltale mod et Højesteretsmedlem har aldrig
fundet Sted.

3. Som allerede omtalt kunne Storthingets Medlemmer af
Odelstinget tiltales for Rigsret i Anledning af Forbrydelser,
hvori de i saadan Egenskab maatte gjøre sig skyldige. Ansv.
L. 7 Juli 1828, §§ 12, 13 og 16 sætte dog kun Straf for dem,
forsaavidt de tilsidesætte den Ærbødighed, der skyldes Kongen
eller Kongehuset eller den Agtelse, der skyldes fremmede Magter,
eller forsætligen «fremføre urigtige Data». Heller ikke mod
Storthingsmænd har nogen Rigsretsanklage fundet Sted.

Da Rigsretten skal bestaa af Lagthinget og Højesterets
Medlemmer, anses ogsaa Rigsrettens Medlemmer konstitutionelt
ansvarlige for Forbrydelser, de i saadan Egenskab maatte begaa.

Dette er udtrykkelig sagt i Ansvarlighedsloven.

§ -t8.
Rigsretten.

1. Rigsretten er i de tre skandinaviske Riger i dette
Aarhundrede kommen langt hyppigere til Anvendelse end i alle den
civiliserede Verdens øvrige Stater tilsammentagne. Det er især
i Norge denne Institution har havt størst politisk Betydning.

2. I Sverige2 bestaar Rigsretten ifølge S. R. F. §§ 102
og 106 af:

a) Præsidenten i Svea Hofret, der er Rigsrettens Formand,
og efter Anklagerens Forlangende sammenkalder Retten,
udfærdiger Stævninger osv.,

b) Præsidenterne og den ældste civile Raad i ethvert af
Rigets Kollegier. Hvilke Styrelser der skulle indbefattes under
dette Udtryk, er ikke ganske klart. Det antages for Tiden at

1 Stang, Side 292—304. Aschehoug III, 444 — 446.

’ Naumann IV. 212—215.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free