Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
§ 48. Rigsretten.
omfatte Arméforvaltningen, Marineforvaltningen,
Kommerce-kollegiet, Kammerkollegiet, Statskontoret og Kammerretten, som
altsaa tilsammen afgive 12 Medlemmer til Rigsretten,
c) De to ældste Raader af Svea Hofret,
d) Den højstbefalende over de i Hovedstaden tjenstgjørende
Tropper og den højstbefalende over den der stationerede
Afdeling af Orlogsflaaden,
e) hvis det er et Medlem af Statsraadet eller en af Kongens
Raadgivere i Kommandosager, som er sat under Tiltale, saa
indtræde de fire ældste Justitieraader (Medlemmer af Højesteret) i
Rigsretten. Hvis den tiltalte er en Justitieraad, indtræde i Stedet
for disse Medlemmer af Højesteret de fire ældste Medlemmer af
Statsraadet.
Om Medlemmernes Forfald eller Inhabilitet gjælde samme
Regler som for andre Dommere. Hvis noget af de nævnte
Embeder er ledigt eller Indehaveren har Forfald eller er inhabil,
indkaldes ingen i Rigsretten for at fylde hans Plads. Bliver
Antallet derved mindre end 12, saa er Retten ikke længere
domfør. Unddrager noget af dens Medlemmer sig fra at møde,
kan han tiltales derfor ved almindelig Domstol.
Rigsrettens Jurisdiktion er indskrænket til de efter S. R. F.
§§ 101 og 106 anlagte Sager mod Medlemmer af Statsraadet
og Højesteret eller mod Kongens Raadgivere i Kommandosager.
Beslutter Rigsdagen Tiltale mod sine Fuldmægtiger i Rigsbanken
eller i Rigsgjældskontoret eller mod sine Revisorer, S. R. F.
§ iii, anlægges Sagen ved almindelig Domstol.
Rettergangen foregaar for lukkede Døre. Dommen, der
ledsages med en Angivelse af de Grunde, paa hvilke den er bygget,
afsiges offentligt. Dommen kan ikke forandres, men Kongen
kan benaade for Straffen, dog saaledes, at han ikke igjen kan
indsætte den Domfældte i Rigets Tjeneste, S. R. F. § 102. Ej
heller kunne Rettens Medlemmer drages til Ansvar for deres
Stemmegivning.
Mod Medlemmer af Statsraadet har der været anlagt
Rigsretssager i 181S, 1823, 1834, 1840 og 1854. Ingen af de
Tiltalte blev fældt til Straf.1
1 Hos Naumann, IV, Side 261—284, findes en udførlig Beretning om de
svenske Rigsretssager, der desuden ere særskilt udgivne i Trykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
