Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsretten i Norge.
475
I Norge bestaar Rigsretten af Lagthingets og
Højesterets Medlemmer. Lagthingets Præsident er tillige Præsident i
Rigsretten. Naar Odelstinget har besluttet Tiltale, har
Præsidenten at beramme Møde og dertil at tilkalde begge de nævnte
Korporationers samtlige Medlemmer, deriblandt ogsaa dem, der
maatte være konstituerede som ordentlige Medlemmer af
Højesteret. Hvis saamange af Højesterets Medlemmer ved Forfald eller
anden Grund ere hindrede fra at deltage i Sagen, at Højesterets
Medlemmer blive færre end 7, har Justitiarius at tilkalde saa
mange af Rettens extraordinære Assessorer, at dette Tal fyldes,
Reglement 18 Sept. 1815, §§ 2 og 9. I andet Fald tilkaldes
ikke Højesterets extraordinære Assessorer.
Ikke alle de tilkaldte Lagthings- og Højesteretsmcdlemmer
beholde Sæde i Retten.
For det første skal denne renses for Medlemmer, der ere
inhabile til at dømme i Sagen. Om Inhabilitetsgrundene skulle
Lovgivningens almindelige Regler gjælde, Regi. § 9. Efter megen
Tvist er det nu afgjort, at et Lagthingsmedlem ikke bliver ugildt
til at tage Sæde i Rigsretten derved, at han som Medlem af
Storthinget har deltaget i de Beslutninger, om hvis
Retmæssighed eller Gavnlighed Rigsretten har at dømme. De Medlemmer
af Storthinget i 1880, som havde stemt for den Beslutning,
hvorved dette negtede Kongen absolut Veto til Grundlovsforandringer,
og som i 1883 havde Plads i Lagthinget, kjendtes saaledes habile
til at deltage i Rigsrettens Paadømmelse af Sagen mod de
Statsraadet der havde hævdet Kongens Ret til et saadant Veto. Thi
naar Grundloven har givet Lagthingets Medlemmer Plads i
Rigsretten, maa det have været dens Forudsætning, at deres Funktion
som Dommere ikke er uforenelig med deres Funktioner i
Lagthinget eller det samlede Storthing. Rigsretten i 1883—1884
gik imidlertid videre, idet den erklærede nogle
Lagthingsmed-lemmer habile til at paakjende Gyldigheden af den Beslutning,
tidligere Odelsthing havde fattet om Udsættelse med Tiltalen,
uagtet disse Medlemmer den Gang havde havt Sæde i
Odelstinget og stemt for Udsættelsen. De kom altsaa herved til at
paakjende Lovligheden af en Handling, i hvilken de havde
deltaget under Udøvelsen af en med Sæde i Lagthinget uforenelig
Funktion.
Naar Rigsretten skal paakjende saadanne Inhabilitetsindsigel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
