Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsretten i Danmark.
477
Rigsrettens Jurisdiktion er indskrænket til de Sager,
Odelstinget anlægger mod Medlemmer af Statsraadet, Hojesteret og
Storthinget for Forbrydelser, i hvilke de som saadanne have
gjort sig skyldige. Rettergangen skal ifølge Rigsretsreglementet
være summarisk og offentlig, men Voteringen er hemmelig.
Dommen er upaaankelig, og ingen anden Benaadning kan finde
Sted, end Fritagelse for idømt Livsstraf, N. G. § 20.
Dommene maa ifølge Rigsretsreglementet kun bestaa af en
Konklusion, hvori Faktum og de anvendte Lovsteder skulle
nævnes. Ikke destomindre har Rigsretten, naar den har
frifundet, flere Gange antydet, at den ikke har bifaldt den
Forstaaelse af Grundloven, efter hvilken de Tiltalte have handlet.
Kongen har imidlertid stadig protesteret mod, at Rigsretten
skulde være sat til at løse konstitutionelle Spørgsmaal, om hvilke
Statsmagterne ere blevne uenige.
I Aarene 1815, 1821, 1827, 1836 og 1845 ere enkelte, i
1883 samtlige Medlemmer af Statsraadet satte under Tiltale. I
1836 blev den tiltalte fældt til Bøder, i 1884 dømtes de fleste
tiltalte fra Embedet, de øvrige til Bøder.1
Rigsretten er i Norge ved sin Sammensætning, navnlig
saalænge Odelsthinget anses berettiget til vilkaarligen at udsætte
Tiltale, indtil en Domfældelse er sikker, et uimodstaaeligt
Magtmiddel i Storthingets Haand.
4. I Danmark2 er Rigsrettens Jurisdiktion paa en vis Maade
noget videre end i Sverige og Norge. Vistnok er det kun de
af Kongen eller Folkethinget mod Ministrene i Anledning af
deres Embedsfærd anlagte Sager, som høre udelukkende under
Paakjendelse af Rigsret. Men efter D. G. § 69 kan Kongen
ogsaa lade andre tiltale ved denne Domstol for Forbrydelser,
han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget giver
sit Samtykke dertil. Bestemmelsen synes at være fremkaldt ved
den Betragtning, at saadanne Sager ikke altid egne sig til
Paakjendelse af de Nævninger, D. G. § 74 stiller i Udsigt.
1 Tvfr. Aschehoug, III, 479—480. Proceduren og Dommene i de i 1822
og senere paadømte Rigsretssager ere særskilt udgivne. Af de før 1883
paa-kjendte Rigsretssager findes Uddrag meddelte i Brandt, Repertorium for praktisk
Lovkyndighed, Christiania 1855 —1861. se Registeret. Art. Rigsretten.
2 Holck, II, 248—252; Matzen. IT, 155 —159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
