Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
§ 48. Rigsretten.
Rigsretten bestaar ifølge D. G. § 68 af Højesterets
ordentlige Medlemmer (for Tiden en Justitiarius og 12 Assessorer)
samt et tilsvarende Antal af Landsthinget, inden dets egen
Midte paa 4 Aar valgte Medlemmer. Kan i et enkelt Tilfælde
ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige
Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakjendelse, fratræder
et tilsvarende Antal af de af Landsthinget sidst eller med det
mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. Staar, en
Rigsretssag under Behandling paa den Tid, en Rigsdagssamling kan
ventes sluttes, vælger Landsthinget, naar det finder saadant
hensigtssvarende, nogle overtallige Medlemmer til Rigsretten, for
at de i saadanne Sager kunne indtræde i Retten paa Formandens
Opfordring, dersom nogle af de tidligere af Landsthinget valgte
Medlemmer maa udtræde, se Lov om Rigsretten af 3 Marts 1852,
§9, hvilken Lov ved den anden af de den nuværende Grundlov
tilføjede midlertidige Bestemmelser er erklæret at skulle forblive i
Kraft, alene med de Lempelser, der maatte følge af de i
Grundlovens Forskrifter om Rigsretten foretagne Forandringer. Den,
der ophører at være Medlem af Højesteret eller Landsthinget,
ophører i Reglen ogsaa at være Medlem af Rigsretten. En
Undtagelse herfra gjøres ved D. G. §68, sidste Led, som siger:
«Opløses Landsthinget, efterat der er rejst Sag for Rigsretten,
beholde dog de af det opløste Thing valgte Medlemmer deres
Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.» Synker
Medlems-antallet under 12, saa skulde Retten ifølge Loven af 3 Marts
1852, § 10, ophøre at være domfør. Hvorvidt denne
Bestemmelse fremdeles staar ved Magt, er imidlertid Gjenstand for
Meningsforskjel.
Retten vælger selv sin Formand, og Rettergangen er
mundt-lig og offentlig, Stemmegivningen dog hemmelig. Dommen
ledsages af Præmisser. Den er upaaankelig, men Kongen kan med
Folkethingets Samtykke benaade for Straffen.
Af Rigsretssager har man i Danmark havt tre, en i 1856,
to i 1877, hvilke alle endte med Frifindelse af de tiltalte Ministre.1
! Udførlige Referater fmdes i Rigsretstidende, iste—ßrlje Sag, Kbhvn. 1856
og 1877
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
