Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
§ 49- Grundlovsforandringer. 480
lovens Bestemmelse kom til at forfejle sit Øjemed, eller
Grundloven ved udtrykkelig Forskrift har sikret den ældre Institutions
Tilværelse. Tvivlsomt kan det undertiden være, hvorvidt
Grundloven har havt til Hensigt om de Gjenstande, den behandler, at
give saa udtømmende Regler, at disse ikke kunne suppleres paa
anden Maade end ved nye Grundlovsbestemmelser. Løsningen
af dette Spørgsmaal maa bero paa hvert enkelt Tilfældes
Beskaffenhed.1
2. N. G. § 112 siger: Viser Erfaring, at nogen Del
af denne Grundlov bør forandres, skal Forslag derom
fremsættes paa første ordentlige Storthing efter nyt
Valg og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer
først et af de ordentlige Storthing efter næste Valg at
bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde
Sted eller ej. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige
denne Grundlovs Principer, men alene angaar
Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne
Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af
Storthinget være enige i saadan Forandring.2
Statsmagterne have altsaa ikke Ret til at forandre
Forfatningen af hvilkesomhelst Grunde. Erfaring maa have vist, at
Forandringen er, om ikke nødvendig, saa dog hensigtsmæssig.
Ej heller maa der i Grundloven gjøres Forandringer af
hvilken-somhelst Beskaffenhed, nemlig ikke saadanne, som stride mod
Konstitutionens Principer. Disse Betingelser for
Grundlovsfor-andringers Tilladelighed staa som et let forklarligt Udtryk for
Rigsforsamlingens Følelse af, at det først og fremmest var
nødvendigt at skaffe den i 1814 grundlagte nye Statsforfatning saa
megen Varighed, at den vandt tilstrækkelig Rod i Folkets
Retsbevidsthed. Saalænge disse Betingelser blive staaende i
Grundloven, maa de selvfølgeligt være bindende for Statsmagterne;
men der maa ikke lægges formeget ind i dem. Statsmagterne
have saaledes i Overensstemmelse med de af Højesteret paa
Forespørgsel afgivne Erklæringer anset sig berettigede saavel til
at ophæve det Forbud, N. G. § 2 oprindeligt indeholdt mod,
1 Matzen, I, 270—277; Aschehoug, III, 511 — 522.
2 Stang, Side 621 — 653; Aschehoug, III, 523 — 552.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
