Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnincllovsforandringer i Norge.
at Jøder indfandt sig i Riget, som og til at give Statsraadets
Medlemmer Adgang til at deltage i Storthingets Forhandlinger,
uagtet den første af disse Grundlovsforandringer fremkaldtes
mere af Humanitetens Fordringer end af Erfaringshensyn, og
uagtet den sidste Grundlovsforandring maatte bringe Regjeringen
i et forhen ukjendt Afhængighedsforhold til Storthinget.
Retten til at foreslaa Forandringer i eller Tillæg til
Grundloven antages at tilkomme Kongen og ethvert Medlem af
Storthinget. Forslag kan ikke engang fremsættes paa ethvert
ordentligt Storthing, men kun paa det første i hver Valgperiode. Det
Storthing, paa hvilket Forslaget fremsættes, kan ligesaalidt
forkaste som antage dette. Afgjørelsen er i begge Retninger
forbeholdt et af de ordentlige Storthing i næste Valgperiode.
Denne Bestemmelse har sin Forklaringsgrund i Følelsen af
Etkammersystemets Svaghed, men lider af den iøjnefaldende Mangel,
at endog den mest paatrængende Forandring i Grundloven ikke
kan blive istandbragt i kortere Tid end henved tre Aar og
undertiden først efter næsten fem Aars Forløb. Bestemmelsen,
som i det væsentlige fandtes allerede i Grundloven af 17 Maj
1814, blev derfor ogsaa anset uanvendelig ved dennes Revision paa
det overordentlige Storthing samme Aar. Naar et Grundlovsforslag
er fremsat paa den i § 112 foreskrevne Maade og behørig
bekjendtgjort ved Trykken, maa det tages under endelig
Afgjørelse paa et af de ordentlige Storthing i næste Valgperiode.
Storthinget har kun Valget mellem at forkaste det eller at
antage det uden nogensomhelst Forandring. Det hænder derfor
meget hyppigt, at en Forslagstiller fremlægger flere alternative
Forslag.
Til Antagelse af et Grundlovsforslag udkræves to
Trediedel af de afgivne Stemmer, jvfr. N. G. § 76 sidste Led,
som viser, at det kvalificerede Flertal ikke behøver at udgjøre
to Trediedele af det hele Antal Stortingsrepræsentanter, de
fraværende deri medregnede.
Forslagets Fremsættelse, Behandling og Afgjørelse finder,
som før (Side 150) sagt, Sted i det samlede Storthing.
At de af Storthinget besluttede Forandringer i eller Tillæg til
Grundloven behøve kongelig Sanktion, flyder som Side 203—208
forklaret af N. G. §§ 80 og 82, og at Kongens Veto her maa
være absolut, flyder for det første deraf, at Beslutningerne ikke
Nordisk Retsencyklopædi. I. 2. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
