Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
§ 49- Grundlovsforandringer. 484
Førend han træffer Bestemmelse om, hvorvidt han vil sanktionere
Beslutningen, maa han høre sit Statsraad. Derimod er det ham
ikke paalagt i dette Tilfælde, ligesaalidt som naar han selv vil
foreslaa nogen Grundlovsforandring, at indhente Betænkning fra
Højesteret. Sin Beslutning skal han paa Rigssalen meddele
Rigsdagen, og hvis han nægter Sanktion, skal han tillige
meddele de Grunde, paa hvilke Afslaget bygges.
4-. Regelen om Forandringer i den danske Grundlov findes
i dennes § 95,1 som lyder: Forslag til Forandring i eller
Tillæg til nærværende Grundlov kunne fremsættes saavel
paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge
Thing og Regjeringen vil fremme Sagen, opløses
Rigsdagen, og almindelige Valg foregaa baade til
Folke-thinget og til Landsthinget. Vedtages Beslutningen
paa den nyvalgte ordentlige eller overordentlige Rigsdag
i uforandret Skikkelse, og stadfæstes den af Kongen,
er den Grundlov.
Forslag kan fremsættes enten af Kongen eller en
Rigsdagsmand og maa behandles i de for Lovforslag foreskrevne
Former. Er Forslaget vedtaget af begge Thing, og Kongen
ikke, inden næste Rigsdag kommer sammen, træffer nogen
udtrykkelig Beslutning om Sagens Fremme, er denne
bortfalden, saaledes at det Rigsdagsmedlem, som vil have den
foreløbigt vedtagne Forandring istandbragt, maa fremkomme
med nyt Forslag derom, og dette bliver da en hel ny Sag.
Vil Kongen derimod fremme Sagen, saa maa han opløse
Rigsdagen og anordne nye Valg, uden Tvivl med
udtrykkelig Erklæring om, at det sker i den Hensigt at faa den
foreløbigt vedtagne Grundlovsbestemmelse bragt under endelig
Afgjørelse. Naar da den nyvalgte Rigsdag kommer sammen,
maa den enten efter Kongens Forslag eller af egen Drift skride
til Prøvelse af det hvilende Grundlovsforslag, hvilken Prøvelse
ogsaa ved denne Lejlighed maa ske i de for Lovsager foreskrevne
Former. Saafremt nu dette hvilende Grundlovsforslag ikke af
Rigsdagen i denne Samling bliver antaget uden Forandring, saa
1 Holck, I, 110 —115; Matzen, I, 284—289.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
