Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundlo vsforandringer i Danmark.
483
3. Bestemmelserne om Forandringer i Sveriges Grundlov
findes i S. R. F. § 81 samt S. R. O. §§ 38, 55, 64 og 79. 1
Forslag til saadanne Forandringer kan fremsættes af Kongen,
desuden af enhver Rigsdagsmand, endelig af Konstitutionsutskottet,
se ovenfor Siele 153 —154 og 159.
Forslag kan fremsættes paa hvilkensomhelst ordentlig
Rigsdag. Det skal da drøftes af denne, som strax kan forkaste det,
men ikke beslutte Ændringer deri. Finder imidlertid
Konstitutionsutskottet saadanne ønskelige, kan det fremsætte et nyt,
afvigende Forslag. Adgang hertil har ogsaa enhver
Rigsdagsmand, selv om den sædvanlige Forslagstid er udløben. Men
hans Forslag maa altid sendes Konstitutionsutskottet til
Granskning paa samme Rigsdag, hvor det er fremsat.
Den Rigsdag, paa hvilken et Grundlovsforslag er fremsat,
kan ikke med endelig Virkning antage eller bifalde det i anden
Udstrækning, end som et Forslag, der skal hvile til endelig
Prøvelse af en følgende Rigsdag. Det er derfor antaget, at den
Rigsdag, paa hvilken flere Forslag om samme Gjenstand ere
fremsatte, kan antage dem alle som hvilende alternative Forslag.
Den Rigsdag, der har at afgjøre, hvorvidt et hvilende
Forslag skal antages, er den ordentlige Rigsdag, som sammentræder
første Gang, efter at nye Valg til Andetkammeret ere afholdte
over hele Riget. Dette gjælder ogsaa om Forslaget er antaget
som hvilende af en Rigsdag, der strax efter opløses af Kongen.
Naar en ordentlig Rigsdag er samlet, kan altsaa en Forandring i
de svenske Grundlove iværksættes i Løbet af ganske faa Maaneder.
Derimod kan ikke den første Rigsdag, som træder sammen
efter nye almindelige Valg til Andetkammeret, henskyde
Af-gj øreisen af noget hvilende Grundlovsforslag til en følgende
Rigsdag, medmindre Kongen giver sit Samtykke dertil.
Vil Rigsdagen give endeligt Samtykke til et Grundlovsforslag,
maa den antage det uforandret, men til Antagelsen er simpelt
Flertal i ethvert af Kamrene tilstrækkeligt.
Er det antagne Forslag fremsat af Kongen, bliver det
Grundlov uden hans Sanktion og fra den Dag, Rigsdagen paa
Rigssalen underretter Kongen om sin Beslutning, S. R. O. § 79.
Er Forslaget fremsat af nogen anden, skal det forelægges Kongen.
1 Naumann, III, 427—435; Rydin II, Bind 2, Side 316—319.
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
