- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
22

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ il. Ægtefællernes Formueforhold. A. Formuerettigheder. 22

gjældende Ægtefælles Særeje («enskild, incommunicabel egendom <)
under følgende Omstændigheder:

a. Naar den er erhvervet før Ægteskabet, ligegyldigt om ved

Arv eller paa anden Maade, io: 2 og 4 G. B.

b. Naar den er erhvervet under Ægteskabet i følgende fire

Tilfælde:

1) saafremt den er arvet (ved Slægtskabsarv), 10: 2 G. B.

2) saafremt den ved Bytte er traadt i Stedet tor Arvejord,
jvfr. 3: i J. B.

3) saafremt den er indløst i Kraft af Børdsretten. 1 Da
Fr. 22 Dec. 1863 har afskaffet Børdsretten, har dette
nu kun Betydning for de Ægteskabers Vedkommende,
der vare indgaaede, før den nævnte Lo\f traadte i Kraft.

4) saafremt den er børdkjøbt, ~ og det saaledes at Skjødet
indeholder, at Ejendomsretten alene overdrages til den
med Sælgeren beslægtede Ægtefælle, Forkl. 23 Marts
1807. Dette gjælder endnu uberørt af Børdsrettens
Ophævelse.

Indtægterne af Særeje er fælles Ejendom (’ gemensam,
com-municabel egendom»), 10: 2 G. B.

Efter Chr. V.s Lovbøger tilkommer der hver af Ægtefællerne

Henseende i Almindelighed Stenbrud og Gruber til Løsøre, dog med visse
Undtagelser saasom Andele (de saakaldte Fjerdeparter) i Falu Grube, der ansees for
fast Ejendom, hvorved dog atter er omtvistet, om de ere at henføre til
Stads-ejendom eller Landejendom. Se om disse og flere herhenhørende Forhold Schrevelius
p. 71 og i p. 119 og især Olivecrona p. 204, jvfr. med Nordling, Om boskilnad
m. m. p. 4.

’ Bördsretten, se Jorda-Balkens 5te og 6te Kap., var en med den norske
Odelsret beslægtet Institution. Den bestod deri, at naar en fast Ejendom blev
solgt, bleve Sælgerens nærmeste Slægtninge (indtil Søskendebørn inklusive, jvfr.
Fr. 27 Juni 1720) berettigede til efter en vis Orden og under visse nærmere
Betingelser at indløse den fra Kjøberen. Dette gjaldt om alle Ejendomme i Byerne,
men paa Landet kun om Arvejord og Jord, som var kjøbt i Børd. For
Stads-ejendommes Vedkommende er Børdsretten bortfaldet ved Fr. 21 Dec. 1857 og for
Landejendomme ved Fr. 22 Dec. 1863. Se nærmere Schrevelius p. 380 og
N. A. Fröman: «Anmärkningar om bördsrätten», Stockh. 1846.

2 Herved sigtes til Jord, som er Børdsretten undergivet, men som den
Børds-berettigede dog ikke har indløst i Kraft af Børdsretten, men kjøbt umiddelbart
af sin Slægtning, uden at denne først har solgt Ejendommen til en fjernere
Slægtning eller en Fremmed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free