Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ il. Ægtefællernes Formueforhold. A. Formuerettigheder. 23
lige stor Andel i det fælles Bo (Hovedlod, Boeslod), men den
svenske Lovbog gav ikke altid Hustruen denne Ligeberettigelse.
Hvad Løsøre angik, udgjorde nemlig Frælsemands eller Bondes
Andel to Trediedele og Hustruens kun en Trediedel, hvorimod
de til Præste- og Borgerstanden hørende Ægtefæller havde lige
stor Lod. I Henseende til fast Ejendom paa Landet var
Mandens Andel to Trediedele og Hustruens en Trediedel undtagen
i Præstestanden, hvor Ægtefællerne gik lige. I fast
Ejendom i Stad tilkom der altid Hustruen lige saa stor Andel
som Manden. Disse Uligheder ere imidlertid nu ophævede ved
Fr. 19 Maj 18451 som bestemmer hver .Ægtefælles Andel i det
af den andens Gods, som ved Ægteskabet bliver fælles
("gifto-rätt»), til Halvdelen ligesom i Danmark og Norge. 1
Det oven angivne Ejendomsfællig indtræder ifølge Lovens
Bud umiddelbart ved Ægteskabets Stiftelse, uden at nogen
Villies-erklæring derom behøves, jvfr. Sv. L. 10: 1 G. B.2 En derfra
afvigende Ordning er imidlertid ikke udelukket. Dels kan den
indtræde ifølge en Trediemands Villie, nemlig naar han i levende
Live eller ved Testamente giver en af Ægtefællerne en Gave
med Tilføjelse af den Betingelse, at den skal være udenfor
Formuefællesskabet, jvfr. Sv. L. 10: 2 G. B. (Fr. 19 Maj 1845),3
og dels kunne Ægtefællerne ved Overenskomst (Ægtepagt,
«äkten-skapsförord») træffe særlige Bestemmelser.
I Danmark og Norge er der ikke foreskrevet særlige Former
for Ægtepagters Oprettelse, og de omtales overhovedet ikke i
Chr. V.s Lovbøger, hvorimod deres Gyldighed er forudsat i
adskillige senere Love. De kunne indgaaes saavel efter som før
Vielsen, kun maa begge Parter være fuldmyndige eller have
Værges eller Kurators Samtykke. Det er imidlertid et tvivlsomt
Spørgsmaal, om Ægtepagter, der fastsætte Afvigelser fra de
lovbestemte Regler om Ægtefællernes Formueforhold, kunne
1 Olivecrona p. 249.
2 Som foran i § 2 bemærket kan i Sverige Andelsretten («giftorätt»)
indtræde, uden at formelig Ægteforening har fundet Sted, nemlig naar Fæstefolk
have havt Samleje med hinanden, eller en Kvinde er blevet beligget under
Ægteskabsløfte. Om det Tidspunkt, da Andelsretten begynder i disse Tilfælde, er
der megen Tvivl, jvfr. herom Olivecrona p. 186, 193 og 204.
3 Scheel p. 207, Gram p. 139, Collett p. 165, Olivecrona p. 214, 225, 236
og 244.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
