- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
30

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



§ 12. Raadigheden over Boet. 42

indgaaede i Anledning af dette Særejes Bestyrelse, navnlig at
Manden i Danmark og Norge maa antages at handle paa
Hustruens Vegne, saaledes at hun bliver personligt forpligtet.

Lovbestemte Indskrænkninger i Mandens Raadighedsret
hjemler D. og N. L. 5-1-10, som forbyder ham at fledføre1 sig
uden Hustruens Samtykke. Efter D. L. 5-3-16 og 17 og N. L.
5-3-31 32 er Mandens Ret til at disponere over den af
Hustruen i Formuefællesskabet indbragte Jord paa Landet bundet
til visse Betingelser, men disse Lovbud synes at være gaaede af
Brug. Til Salg af Hustruens Særjord kræves ifølge D. L. 5-3-9
og N. L. 5-3-23 Samtykke af begge Ægtefæller og Hustruens
Arvinger. I Sverige kan Manden ikke sælge Hustruens faste
Ejendomme i Stad eller paa Landet, hvad enten de ere hendes
Særeje eller fælles, men indførte i Boet af hende, - medmindre hun
dertil giver sit Samtykke enten skriftligt og vidnefast eller for
Retten, 11: 1 G. B. Handler Manden ’derimod, kan hun
eller hendes Arvinger søge Ejendommen tilbage indenfor en vis
Frist3. Endelig mærkes, at i Sverige har Fr. 11 Dec. 1874
tillagt Hustruen Ret til selv at raade over Udbyttet af sit
Arbejde, men i Danmark og Norge mangler positiv Hjemmel
herfor, og de Fleste nægte hendes Berettigelse dertil.4

I Ægtepagter opstilles der ofte Begrænsninger i Mandens
Raadighedsret, og Gyldigheden af saadanne Vedtagelser, som i
Danmark og Norge er betinget af Ægtepagtens Konfirmation,
er for Sveriges Vedkommende nu hjemlet ved Fr. 11 Dec. 1874.
Ved deslige Bestemmelser kan Hustruen berettiges til selv eller
med en Tilsynsværge at raade over sit Særeje. 5

Foruden de i det Foregaaende nævnte Tilfælde gives der
endnu visse andre, hvor Hustruen kan afhænde Boets Ejendele
eller ved Retshandler behæfte det. Dette gjælder saaledes,

1 Fledføringskontrakten, som omhandles i D. og N. L. 5-1-9 til 12, gaaer
ud paa, at en Person overdrager alt, hvad han ejer og ejende vorder, til en
Anden, mod at denne paatager sig at sørge for hans Underholdning, se Gram:
Den danske Formueret II, 2 p. 556 og Hallagers norske Obligationsret I p. 250.

2 J. Holmbergson: Juridiska Skrifter (Christianstad 1845) p. 93 (findes
ogsaa i Jurid. Arkif II p. 72).

3 Om denne Frists Beregning for Arvingernes Vedkommende se Jur. för.
tidsskr. 15 p. 130.

4 Jvfr. Deuntzer, den danske Personret p. 37.

Jvfr. herved Aschehougs Udtalelse i det første nordiske Juristmødes
Forhandlinger p. 175 og Deuntzer, Personret p. 24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free