Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning.
I Chr. V.s danske og norske Lovbog betegner Ordet
«Arving» efter de Flestes Mening kun Intestatarvinger, men denne
Sprogbrug er nu forlængst forladt, jvfr. allerede den dansk-norske
Fr. 8 Apr. 1768, der taler om Arvinger «være sig efter Loven
eller i Følge et oprettet Testamente,, og i det nuværende danske
og norske Lovsprog bruges Udtrykkene «Arvinger» og «at arve v
i Almindelighed om alle dem, til hvem en afdød Persons efterladte
Formue overgaaer enten ifølge Loven eller i Kraft af Testamente.
I Systemerne sondrer man under dette vide Begreb om Arvinger
mellem paa den ene Side Arvinger i egentlig Forstand
(Universalsuccessorer, heredes i romerretlig Betydning) og paa den anden
Side Legatarer. Dette sidste Udtryk findes ikke i Chr. V.s
Lovbøger lige saa lidt som i den nu gjældende danske
Arveforordning 21 Maj 1845 0g norske Arvelov 31 Juli 1854 og
er overhovedet saa godt som ukjendt i det norske Lovsprog,
jvfr. som Exempel paa dets Anvendelse den dansk-norske Fr.
om Arveafgift 12 Sept. 1792 § 1. Derimod bruger den danske
Lov om Skifte af Dødsbo m. m. 30 Nov. 1874 helt igjennem
Benævnelserne Arving og Legatar i den angivne romerretlige
Forstand. Hvad Sverige angaaer, bevirker den der herskende
Opfattelse af Arveforholdets Karakter, hvorom nærmere nedenfor
§ 12, at Udtrykket «Legatarer» og Sondringen mellem disse og
Arvinger i romersk Betydning ikke finder Anvendelse. Heller
ikke benytter man Ordet «Arving» i den oven anførte vide
dansk-norske Forstand, men den svenske Terminologi sigter ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
