Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ i. Udelukkelse fra Arv.
91
tage Arv i Norge, norsk Arvelov 31 Juli 1854 § 66. I Sverige
kunne Personer, som ere Undersaattcr af eller have fast Ophold
i en Ståt, i hvilken svensk Mand ikke nyder Arv, ikke tage Arv,
medmindre de ere den Afdødes Descendenter og ville nedsætte
sig i Sverige samt enten indflytte eller stille Borgen herfor inden
Nat og Aar, 15: 1,2 og 7 A. B., der dog kun kan anvendes
paa Arv efter Loven, men ikke paa testamentariske
Rettigheder. 1
Aldeles udelukkede fra Arv ere i Danmark militære
Desertører, Fr. 12 Dec. 1735," (der vistnok ogsaa angaaer Ret efter
Testamente), og i Sverige de, der rømme af Landet for grov
Misgjerning, nemlig en saadan som paadrager Strafarbejde i to Aar
eller højere Straf, 7: 2 A. B., hvorefter dog Arven skal
udleveres til den Bortrømte, naar han vender tilbage. Denne
Bestemmelse antages ikke anvendelig paa testamentarisk Arveret.
Udelukkelse fra Arv efter visse Personer finder Sted i
følgende Tilfælde:
1) Den Arving, som forsætligt dræber Arveladeren, mister
Arv efter denne, D. L. 5-2-74, norsk Arvelov 1854 § 694 (som
tilføjer «eller forseer sig paa den i Lov om Forbrydelser af
20 Aug. 1842 Kap. 14 § 27 omhandlede Maade, hvis
Arveladeren omkommer desformedelst ) og Sv. L. 6: 1 A. B.
Sidstnævnte Lovbud mua iøvrigt antages at angaae ikke blot
forsætligt Drab men ogsaa Drab af grov Uagtsomhed, jvfr. 6:
3>4 °8" 5 Ä. B.r> — Den her omtalte Arveforbrydelse finder i
Norge ogsaa Sted, naar nogen dræber den, i hvis Testamente
han er indsat. I Danmark maa det Samme antages, og vistnok
ogsaa i Sverige.6
2) Efter norsk Ret maa den, som forsætligt dræber Arving
efter den, til hvem han selv staaer i Arveforhold, ikke tage den
’ Schrevelius p. 247, jvfr. 271, Nordling p. 149, jvfr. 197.
2 For Norges Vedkommende er denne Fr. ophævet ved Arvelovens § 81.
3 Nordling p. 80 og p. 197, O. I. Hultgren «Om testamentsklander»
(Stockholm 1858) p. 48. Om nogle herhenhørende ældre svenske Lovbud, som
vistnok maa ansees for ophævede, se Schrevelius p. 244 og Nordling p. 165.
4 Hallager p. 190.
1 Schrevelius p. 245, Nordling p. 71.
h Schrevelius p. 271, Nordling p. 214, Hultgren 1. c. p. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
