Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 16. Den efterlevende Ægtefælles Udlægsret.
I4I
følge. Herved maa dog iagttages, at samtlige Børn af en afdød
Søn eller Datter i Forhold til dennes Søskende eller disses Børn
ikke faae større Ret, end der vilde have tilkommet Sønnen eller
Datteren selv, om den havde været i Live. Samme Regler skulle
følges, hvor den efterladte Gaard er delt i flere Dele, eller
hvor der foruden en saadan delt Gaard er andre Gaarde, L.
16 Maj 1860.
3. I Sverige er der, naar fast Ejendom paa Landet skal
udloddes mellem Arvinger, tillagt den, som har størst Arvedel,
Ret til at udtage sin Lod først («tagelott»), og samme Ret
tilkommer Brødre og Broders Barn overfor Søstre, ligegyldigt efter
hvem Arven er faldet, uagtet deres Andel ikke er større end
disses, 12: 5 A. B.1 Falder en Sædegaard («säteri») i Arv
mellem Søskende, kunne Brødrene fordre deres Lod udlagt deri,
medens Søstrene erholde deres Andel i Strøgods, 12: 6 Ä. B."
Endelig kan mærkes, at naar en Jordejendom, som ikke egner
sig til at udstykkes, er udlagt til Flere, kan siden den, som har
størst Andel, udløse de Andre efter Vurdering, og ere Lodderne
lige store, har Broder Ret til at udløse Søster, 12: 7 Ä. B. (Fr.
19 Maj 1845).3
Naar den efterlevende Ægtefælle skifter med den Afdødes
Arvinger, har den i Danmark Ret til at fordre sig udlagt hele
Boet eller hvilkesomhelst Dele af det mod at give Arvingerne
Vederlag efter Vurdering, dansk Skiftel. 30 Nov. 1874 §§ 47
og 60, jvfr. 63. Dette Vederlag maa i Almindelighed strax
udbetales til Arvingerne, men herfra gjøres Undtagelse, naar der
skiftes mellem den efterlevende Ægtefælle og den Førstafdødes
umyndige Livsarvinger, være sig fælles Afkom eller
Særkuld-børn. Naar de Umyndiges Lod da ikke kan udredes uden at
sælge det af Boets løse eller faste Gods, som den Længstlevende
behøver enten til sin Næringsdrift eller til daglig uundværlig
Brug, kan Skifteretten, paa den efterlevende Ægtefælles
Begjæ-ring og efter at have givet de Umyndiges Værge Lejlighed til
1 Schrevelius p. 231, Nordling p. 127.
2 Schrevelius p. 232, Nordling p. 128.
3 Nordling p. 129, jvfr. Naumanns Tidsskr. f. 1871 p. 62: «Skall fast
egendom som arfvinge af annan arfvinge lost med tillämpning af 12: 7 A. B. lagfaras
eller icke?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
