- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
142

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

§ 16. Den efterlevende Ægtefælles Udlægsret. I4I

at ytre sig, tillade, at de Umyndiges Arvelodder forblive
inde-staaende hos Ægtefællen mod Sikkerhed i det hele Bo. Der
udstedes ikke noget formeligt Pantebrev af den efterlevende
Ægtefælle, men Skifteretten meddeler en Udskrift af
Skifteprotokollen (Skifteextrakt), som tinglæses saavel ved den Efterlevendes
personlige Værneting som ved den Ret, hvorunder Boets faste
Ejendomme ligge, og giver de Umyndige en lovbestemt
Panteret, Reskr. 7 Febr. 1794 § 2, PI. 19 Aug. 1823, Pl. 13 Apr.
1824, L. 26 Maj 1868 § 12, jvfr. Skiftel. 1874 § 63. 1

I Norge er den længstlevende Ægtefælle, naar den skifter
med den Førstafdødes Livsarvinger, berettiget til at faae udlagt
paa sin Lod saa mange af Boets Ejendele, som den ønsker, mod
at Arvingerne fyldestgjøres med Penge eller paa anden Maade.
Arvingernes Aasædesret er ikke til Hinder herfor,2 hvorimod
deres Odelsret ikke maa krænkes, L. 30 Juli 1851 § 12. Ere
Arvingerne umyndige og Fællesafkom af den afdøde og
efterlevende Ægtefælle, hjemler Reskr. 25 Juli 1788 § 2, 10 Juli
1789 § 2 og 7 Febr. 1794 § 2, at det af Boets løse eller faste
Gods, som den Efterlevende begjærer at beholde og behøver til
sin Næringsdrift eller daglig og uundværlig Brtig, ikke maa
bortsælges, men hvis de Umyndige ikke kunne erholde andet Udlæg,
maa deres Arveparter udloddes dem i dette Gods, hvilket betroes
den Efterlevende til Brug, saafremt den stiller antagelig Sikkerhed,
eller Overformynderiet finder den vederhæftig. For Husmænds
og Indersters Vedkommende behøves saadan speciel Sikkerhed
ikke, Fr. 21 Juni 1799 § 2. Endvidere tillader L. 30 Juli 1851
§ 13, at for de Penge, som den Efterlevende bliver den Afdødes
umyndige Livsarvinger (Fællesbørn eller Særkuldbørn) skyldig
paa Skiftet, skal ikke blot det nys nævnte Udlæg, men enhver
Sikkerhed, som Værgen med Overformynderiets Samtykke finder
betryggende, ansees for tilstrækkelig.3

I svensk Ret findes ingen til de angivne danske og norske
svarende Bestemmelser. Her kan kun nævnes, at den Ægtefællen
ifølge 12: 3 Ä. B. tilkommende «fordel», jvfr. Familieretten § 15,

’ Scheel p. 568, Deuntzer p. 93.
’ Hallager p. 2x7.

’ Collett p. 414 jvfr. Schweigaard, Om Konkurs m. m. p. 231.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free