Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 2o. Tilvæxtret. 153
Sverige vil Testamentstageren, naar Konkurs finder Sted, kunne
gjøre sin Ret gjældende under denne. Skifte Arvingerne selv,
svare de en for alle og alle for en til Testamentstagerens Krav, og
denne kan ifølge 18: 3 A. B., selv om Testamentets Gyldighed
ikke er anerkjendt, fordre sig sat i Besiddelse af det ham
Tillagte mod at stille Sikkerhed derfor eller paastaae, at det gives
i Forvaring («qvarstadx) eller stilles under gode Mænds
Varetægt. For Universaltestamentstageres Vedkommende lader dette
sig ikke gjøre, men de maa kunne fordre selv at deltage i
Boets Behandling eller at faae en god Mand beskikket dertil.
At de i visse Tilfælde kunne tiltræde Boet med Overtagelse af
Gjældsansvar, er ovenfor omtalt.
Med Hensyn til Legater, der ikke hvile paa hele Boet, men
kun paa en eller nogle Arvinger, og ligeledes forsaavidt angaaer
Singulartestamentstagere, som ere henviste til af en eller nogle
Arvinger alene at erholde Fyldestgjørelse, maa det antages, at
den eller de bebyrdede Arvinger ere alene ansvarlige og først
ere udrcdelsespligtige, naar de selv have faaet deres Lod udlagt.
§ 20. Om Tilvæxtret (jus accrescendi).1
I den danske og svenske" Lovgivning findes ingen
Bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med den Arvings,
Legatars eller Testamentstagers Lod, som ikke vil eller kan arve,
og dette maa altsaa bedømmes efter Sagens Natur. Den ledige
Lod vil herefter, naar ikke andet udtrykkeligt eller stiltiende
fremgaaer af et gyldigt Testamente, tilfalde Intestatarvingerne
eller, hvis ingen findes, da Staten. Det Samme gjælder i det
Væsentlige efter norsk Ret. Den norske Arvelovs § 75
fastsætter, at naar en Arving erklærer ikke at ville tage falden Arv,
forholdes dermed efter Arvelovens § 71, ifølge hvilken den
Paa-gjældende bliver at betragte, som om han var død, inden Arven
faldt. Naar nogen ved Testamente indsat Arving døer før
Arveladeren eller ikke faaer Tilværelse eller af andre Grunde ikke
1 Bornemann p. 321, Deuntzer p. 88, Hallager p. 87, Schrevelius p. 289,
Nordling p. 215.
2 Jvfr. dog den foran i §§ 14 og 20 omtalte § 28 i Fr. om urarfvagörelse
1862.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
