Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
§ 2i. Successorernes Forbigaaelse.
kan arve, saavelsom naar han ikke vil modtage den ham
tiltænkte Lod, tilfalder denne ifølge norsk Arvel.s § 48 Testators
nærmeste Arvinger efter Loven, saafremt han ikke selv for dette
Tilfælde har indsat en anden Arving eller afgivet nogen anden
udtrykkelig Bestemmelse. Ligeledes tilfalder Boets Overskud
efter Udredelsen af alt, hvad der ved Testamente er bortgivet,
Intestatarvingerne, medmindre det af Testamentet tydeligt
fremgaaer, at Testator vilde have hele sin Formue delt mellem de
testamentariske Arvinger, se norsk Arvel.s § 45.
§ 21. Om Successorernes Forbigaaelse og Arvens
Fortabelse.
Efter dansk og norsk Ret 1 kan den Arving eller Legatar,
om hvem det er givet, at han har overlevet Arveladeren, ikke
forbigaaes. Selv om han vidende om Dødsfaldet og uden lovligt
Forfald aldeles ikke lader høre fra sig, maa der desuagtet
afsættes en Lod til ham, og denne tilhører ham ligesom al anden
Formue, saa at den først mistes efter de almindelige Regler om
Behandling af borteblevne Personers Formue, Præskription m. v.
Derimod bliver en Arving eller Legatar efter dansk Ret
ubetinget forbigaaet paa Skiftet, naar det ikke er bevist, at han
har overlevet Arveladeren. Men for, saavidt muligt, at afværge
Forbigaaelse skal der, naar det er tvivlsomt, om der ikke findes
andre Arvinger eller Legatarer end de, der have meldt sig, i
Proklamaet til Kreditorerne indføres en Opfordring til Arvinger
og Legatarer om at melde sig, Skiftelov 30 Nov. 1874 § 21.
Denne Indkaldelse prækluderer imidlertid ikke Arvingernes eller
Legatarernes Ret, selv om de uden lovligt Forfald forholde sig
tavse. De forbigaaede Arvinger eller Legatarer kunne i femten
Aar fra Arvefaldet at regne søge deres Arv tilbage fra de
Arvinger, hvem den er bleven tildelt, dog kan der, naar disse vare
i god Tro, hos hver kun søges, hvad han har modtaget, og de
imidlertid oppebaarne Renter blive ikke at erstatte, Fr. 11 Sept.
1839 § 2.
Efter norsk Ret forbigaaes derimod ikke alle Arvinger og
Legatarer, om hvem det ikke er bevist, at de have overlevet
1 Bornemann p. 363, Deuntzer p. 112, Hallager p. 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
