Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
§ 21. Arvens Fortabelse. 156
I svensk Ret komme ganske forskjellige Regler 1 til
Anvendelse. Enhver Arving, som uden lovligt Forfald undlader at
melde sig inden Nat og Aar efter Dødsfaldet, mister sin Arv,
og denne tilfalder Kongen, forsaavidt ingen fjernere Arving har
meldt sig, 15: 6 A. B. Indkaldelse af Arvinger skeer kun, naar
det vides, at der er Arvinger, og disse ere svenske Undersaatter.
I saa Fald skal Dommeren underrette dem om Arvefaldet, hvis
de ere saa fjernt boende, at de ikke kunne have Kundskab
derom, eller ere udenrigs, og deres Opholdssted bekjendt. Komme
saadanne Arvinger da ikke inden Nat og Aar, siden de fik det
at vide, have de intet Krav, medmindre de kunne godtgjøre
lovligt Forfald, 15: 4 A. B. Nærmere boende Arvinger erholde
ingen Underretning. Vides det ikke, hvor Arvingerne opholde
sig, skal Dommeren kundgjøre, at Arven er tilfaldet dem, ved
en tre Gange gjentaget Bekjendtgjørelse i de offentlige Tidender
med mindst en Maaneds Mellemrum og første Gang senest tre
Maaneder efter Booptegnelsens Indgivelse. Udeblive Arvingerne
uden lovligt Forfald i ti Aar fra sidste Bekjendtgjørelse, miste
de Arven, som i Mellemtiden staaer under Forvaltning af en af
Dommeren beskikket god Mand, om hvis Raadighedsret Fr.
31 Okt. 1873 foreskriver, at han ikke kan afhænde eller behæfte
den Fraværendes faste Ejendomme uden nærmeste Frænders
Raad og Rettens Samtykke. Fjernere Arvinger af den Afdøde
kunne dog erholde Arven udbetalt mod at stille Sikkerhed for
den og Indtægterne af den, Fr. 30 Mai 1835.
1 Nordling p. 156.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
