Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 21. Arvens Fortabelse.
155
Arveladeren, men der kræves tillige, at den Paagjældende, da
Arven faldt, enten har været tre Aar fraværende efter at være
blevet borte under de i L. 12 Okt. 1857 § 4 nævnte
Omstændigheder, der lade formode, at han er omkommet ved en bestemt
Begivenhed, f. Ex. Feltslag eller Skibbrud, eller hvis han paa
anden Maade er blevet borte, har været fraværende i syv Aar,
saafremt han efterlader sig Formue i Norge, eller i tyve Aar,
saafremt han ikke der har efterladt Formue, L. 12 Okt. 1857
§§21 og 22. Den af denne eller anden Grund, f. Ex.
Ubekjendtskab med at han nogensinde har existeret, forbigaaede
Arving eller Legatar kan i tyve Aar fra Arvefaldet at regne
tilbagesøge sin Arv, dog uden Rente, fra dem, til hvem den er
blevet udlagt, L. 1857 § 27.
Naar en Arving i Overensstemmelse med de ovenanførte
norske Regler ikke er blevet forbigaaet, uagtet det ikke var
bevist, at han havde overlevet Arveladeren, behandles den til ham
afsatte Lod dog ikke paa samme Maade som den, der afsættes
til en Arving, hvis Leven efter Arveladeren er bevist. Lodden
skal nemlig ifølge L. 1857 § 23 henstaae i ti Aar regnet fra
Arvefaldet og betragtes ved denne Frists Udløb som paany faldet,
saa at den udlægges til dem, der nu ere Arvingens eller Legatarens
Arvinger. Den Fraværendes Livsarvinger kunne dog i Løbet af
de ti Aar erholde Renterne, ligesom det ogsaa kan tillades, at
Arven udbetales dem efter Omstændighederne mod
Sikkerhedsstillelse. Er der ingen Arvinger ved de ti Aars Udløb, tilfalder
Arven det Offentlige, L. 1857 § Hvis det inden de ti Aars
Udløb bevises, naar den Fraværende virkelig er død, forholdes
der i Overensstemmelse med de virkelige Forhold: er han død
før Arveladeren, overføres Arven altsaa ikke gjennem ham; er
han død efter Arveladeren, overføres den til dem, der ved hans
Død vare hans Arvinger. Bevises det, at han er død, men ikke
om før eller efter Arveladeren, forholdes, som om han var død
før denne, L. 1857 § 24. 1 Særlige Regler gjælde ifølge L.
3 Marts 1866, naar den Arv, der skulde tilfalde en fraværende
Arving, er under 160 Kr. Arven deles da mellem dem, som
den vilde tilkomme, hvis Arvingens Død før Arveladeren var
bevist.
’ Om den uklare Bestemmelse i L. 1857 § 25, se Hallager p. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
