Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
§ 3- Inddelinger af private Ting.
Beviset, hvorimod de ifølge selve Øjemedet med deres Optagelse
ikke kunne afgive fuldt Bevis i Ejendomstrætter, hvilket ogsaa er
statueret ved mange danske Domme. Sv. Udskiftningslov 9 Novbr.
1866 Kap. 7 hjemler under visse Betingelser Adgang til Grænsernes
Rektificering.1 Angaaende de Syns- og Aastedsforretninger, som
kunne være nødvendige til Grænsetvisters Oplysning, henvises til
Processen.2 Kan ingen af Parterne føre et fyldestgjørende Bevis
for, hvor det rette Grænseskjel findes, maa det omtvistede Stykke
efter almindelige processuelle Regler forblive hos Besidderen, D.
L. 5-5-3; N. L. 5; Sv. L. R. B. 17-33. En Selvfølge er det
derhos, at Bevisførelsen for den oprindelige Grænse bliver
overflødig, naar indstævnte kan godtgjøre en senere erhvervet
Adkomst, saasom i dansk og norsk Ret ordinær Hævd, D. L. 5-3-13;
N. L. 28, i svensk Ret Alderstidshævd, Sv. L. I. B. 15-1,3
som Hjemmel for en vis Udstrækning af hans Ejendom.
I svensk Ret findes fra gammel Tid særlige Bestemmelser
angaaende kunstige Grænsemærkers Indretning med saakaldte
«Rå og Rør», Sv. L. J. B. 12-3; Udskiftningslov 9 Novbr.
1866 Kap. 5 og 14,4 som i Følge J. B. 12-3 have fuldt bevisende
Kraft, dersom de have staaet fra gammel Tid eller ere godkjendte
ved Dom, en Fordring, der dog ikke synes at kunne fastholdes,
hvor Mærkerne bevislig ere satte ved en lovlig
Udskiftningsforret-ning. Hvor deslige Mærker ikke findes, kunne ogsaa Hegn,
Grøfter og Gærder tages for fulde; men dog er det for disses
Vedkommende ikke tilstrækkeligt, at de have existeret fra Alders
Tid, da det ifølge J. B. a. St. yderligere maa godtgjøres, at de
fra gammel Tid ere agtede som lovligt Skjel.
I norsk Ret findes ligeledes enkelte Bestemmelser angaaende
Skjellenes nærmere Indretning, N. L. 5-2-68; Udskiftn. Lov 12
Oktbr. 1857 §§ 17, 18 flg., medens den danske Ret nøjes med
at foreskrive, at ved Udstykningsforretninger Grænserne skulle
afsættes i Marken saavelsom paa Kortet med kj endelige og
1 Broomé 143.
2 Ipsen 102—4; Broomé 86; J. K. 56 — 57; Backman 280—82; Palmén:
Hb. 152—53.
3 Nordling: Præscription 68 69.
4 Schrevelius II, 104; Nordling: Præscription 72—73: Forsell 25 flg.;
Backman 276—80; Palmén 1. c.; Linde E. L. x03—5; Broomé 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
