- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
9

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 6 § 3- Inddelinger af private Ting.



varige Mærker, Fdg. 3 Decbr. 1819 § 11 b, jfr. Fdg. 23 Apr.
1781 § 25. Svigagtig Flytning af Grænseskjel er i alle tre
Lande belagt med Straf, D. Strfl. 10 Febr. 1866 § 279; N. Strfl.
20 Aug. 1842 Kap. 21 §ii-, Sv. Strfl. 16 Febr. 1864 Kap. 12
§§ 11, 21.

Forsaavidt Ejendommen maatte støde op til Hav, Fjord,
Sund o. s. v., er efter dansk Ret Ejendommens Grænse given
ved det til enhver Tid værende Skjel mellem Land og Vand. 1
Over dette sidste kan Ejeren i Almindelighed ikke udøve anden
Beføjelse end den negative, som er en Konsekvens af hans
Ejendomsret over Stranden, at han kan forhindre Foretagender ude
i Vandet, der vilde medføre Tab eller ialtfald Fare for hans
Ejendom.2 EnAnvendelse af denne Sætning er gjort i Lov 23
Jan. 1862 om Adgangen til at borttage Sand, Sten og Grus fra
Forstranden.3 En vis Undtagelse fra den opstillede almindelige
Regel er dog gjort i D. L. 5-10-43, der hjemler enhver
Grundejer Ret til at have Aalegaarde udenfor sin egen Grund, undtagen
i de Fjorde, som Kongen og den menige Mand haver Skade af.
Men ellers kan Grundejeren ikke tiltage sig en positiv Raadighed
over Havet uden i Kraft af en særlig Adkomst, Jagtlov 1 Apr.
1871 § i.4

Ifølge den islandske Ret har derimod Grundejeren i alle
Tilfælde en Jagtret paa en vis Strækning af det til Grunden
stødende Hav, Adg. om Jagten paa Island 20 Juni 1849 § 3, 1
svensk Ret findes det samme positivt udtalt for Fiskerettens
Vedkommende i Fiskerifdg. 29 Juni 1852 § 2, jfr. 3. Der hedder
det nemlig, at Fiskeriet indenskjærs bør anses for deres private
Ejendom, som eje Strand og Holme deromkring; men ved den
aabne Strand samt udenskjærs gaar Strandejerens private Ret til
Fiskevandet ikke videre, end Landgrunden rækker, og forsaavidt
en legal Bestemmelse af dens Rækkevidde savnes, skal under
Strandejendomsretten være indbefattet alt Vandet indtil 100 Favne

’ Jurid. Maanedsskr. I, 148; H. R. T. 1858—59, 684; U. f. R. 1875, 505.

2 J. U. 1848, 746; 1853 Følgeblad 1, 7; 1856, 737; 1857, 667; Schlegel
Sml. I, 282.

3 Borup 480, jfr. om Adgangen til Inddæmningers Iværksættelse 449—51 ;
Ingerslev 412; Aagesen: Progr. 1871, 21, Note.

4 J. U. 1860, 444; 1865, 621.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free