- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
17

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 6 § 3- Inddelinger af private Ting.



i N. L. 5-3-35 og 36, jfr. 5-6-2, Fdg. 17 Febr. 1738 § 2; 1 D.
Fdg. 25 Jan. 1805 §20 og D. L. 1-24-25 samt 5-3-26, i det
Løsningsretten i Følge D. L. 5-3-22 er ophævet ved Fdg. 11 Sept.
1833 § 6.

D. L. 5-3-19-21, jfr. N. L. 34, synes at anse Ordet
Sædegaarde som enstydigt med frit Jordegods, hvilket dog ikke er .
ganske korrekt, da det sidstnævnte Udtryk omfatter en Del Andet
og Mere end Sædegaarde, saasom Sædegaardsparceller, gamle
Avls- og Ladegaarde, Embedsgaarde m. m.2 En nøjere
Granskning af dets Omfang kan imidlertid forbigaas her, da den danske
Tingsret overhovedet ikke har videre Anledning til at opstille
Modsætningen mellem det fri Jordegods som det positive og al
anden Jord som det negative Begreb, men tværtimod maa gjøre
en Hovedadskillelse mellem Bondejord paa den ene og anden
Agerbrugsjord paa den anden Side.

Om al Bondejord gjælder nemlig den Hovedregel, at den
ikke maa indtages og drives under Hovedgaarde, fra hvilken
Regel dog er gjort en betydningsfuld Undtagelse i Henseende til
Fæstebøndergaarde ved Fæstelov 19 Febr. 1861 § 2, jfr. Lov 9
Marts 1872 § 5.3

Indenfor Bondejorden bliver dernæst atter at skjelne mellem
Bondegaardsjorder eller saadanne, som fra gammel Tid have
henhørt til Bøndergaarde, og andre, som have henligget til
Bols-steder eller Huse.4 En almindelig Forskrift om, hvilke
Ejendomme der skulle anses som Bøndergaarde, findes ikke; men
Spørgsmaalet er kun afgjort i enkelte Retninger ved forskjellige
Bestemmelser,5 hvoriblandt især mærkes Lov 9 Marts 1872 §§ 1
og 4, hvorefter en Ejendom for at henregnes til Gaardene,
forsaavidt Fæsterangen angaar, skal være skyldsat for efter
Omstændighederne i eller 2 Tønder Hartkorn. De ejendommelige
Indskrænkninger, som finde Sted i Raadigheden over
Bøndergaarde, bestaa i, at de ikke maa nedlægges, men skulle bevares
som selvstændige Avlsbrug med egne Beboere, og at de, hvis
Ejeren ikke vil drive dem selv, skulle overdrages i Fæste paa
lovbestemte Vilkaar.fi Den Regel gjælder derhos ikke blot, naar

’ Brandt 242. 5 Borup 130—42. 3 Borup 82—92 og 105.

4 Borup 74, 76—81. 8 Gram 64—65; Borup i U. f. R. 1867, 538.

6 Borup 92 —104 og 107.

Nordisk Retsencyclopædi. II. 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free