Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
§ 3- Inddelinger af private Ting.
de ejes som Tilbehør til et Gods (Fæstebøndergaarde), men ogsaa,
naar de ejes enkeltvis (Selvejer- og Arvefæstebøndergaarde).’ Fra
den førstnævnte Regel er dog gjort en Undtagelse i Fdg. 27 Septbr.
1805 § 11, jfr. L. 9 Marts 1872 § 3, og fra den anden i Fæstelov
19 Febr. 1861 § 1, - ifølge hvilken Reglen i Tidens Løb kan
forventes at bortfalde helt og holdent for Selvejer- og
Arvefæste-bøndergaardes Vedkommende.
Ved de sidst anførte Bestemmelser adskille
Bondegaards-jorder sig fra al anden Jord, endogsaa fra den Bondejord, der
fra gammel Tid har henligget til Huse, idet disse frit kunne
nedlægges, jfr. dog Fdg. 25 Marts 1791 § 3, 27 Septbr. 1805
§ 11 Nr. 3; Lov 9 Marts 1872 § 3, og ikke behøve at
bortfæstes ; men iøvrigt er Kontraktsfriheden ogsaa for deres
Vedkommende til en vis Grad indskrænket ved Fdg. 27 Maj 1848.3
Den anførte Retsstilling, som de danske Bondegaardsjorder
indtage, har intet Tilsvarende hverken i den norske eller svenske
Ret. I Norge synes vel N. L. 3-14 i sin Tid at have villet
indføre en Bygseltvang, svarende til den danske Fæstetvang; men
denne Forstaaelse af Kapitlet er for længe siden frafalden. 4
Derimod er ogsaa ved Brugsoverdragelser af Husmandspladser
Kontraktsfriheden til en vis Grad indskrænket ved N. L. angaaende
Husmandsvæsenet 24 Septbr. 1851, jfr. især L.s § 2, hvorefter
Pladsen, dersom den helt eller i et vist Forhold bestaar af udyrket
Mark, skal bortfæstes paa Husmandens og Enkes Livstid.5
Som ejendommelige Arter af faste Ejendomme kunne endelig
endnu mærkes:
i. Len, Af saadanne findes ingen i Sverige, da de af
Kong Erik XIV og senere Konger oprettede 15 Grevskaber og
Friherreskaber igjen bleve inddragne ved Karl XI.s Reduktion.<:
I Norge, hvis Grundlovs § 1087 har forbudt den fremtidige
Oprettelse af Grevskaber og Baronier, findes kun ét virkeligt Len,
nemlig Grevskabet Jarlsberg, som derhos ved den nuværende
Besidders Afgang i Henhold til Lov 8 Avg. 1842 vil gaa over
til at blive et Stamhus,8 jfr. Adelsloven 1 Avg. 1821 §§ 1-6.
1 Fdg. 25 Novbr. 1831 § 3. 2 Borup 108—119. 3 Borup 265 — 77.
1 Hallager-Aubert II, 53 flg., jfr. Brandt 231 - 38. 5 Hallager-Aubert II, 104 flg.
6 Liljenstrand 260—61. Carlson 104. Adelsnäs kaldes vel vedblivende for
et Baroni, men denne Benævnelse er dog uden retlig Betydning.
Aschehoug III, 29. 8 Brandt 242—45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
