Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 § 3- Inddelinger af private Ting.
I Danmark, hvis Grundlovs § 93 ligeledes forbyder den
fremtidige Oprettelse af Len, men lader de tidligere oprettede bestaa,
indtil det ved Lov maatte bestemmes, hvorledes de kunne overgaa
til fri Ejendom, findes derimod 20 Grevskaber og 14
Friherreskaber eller Baronier — foruden adskillige Substitutioner for
saadanne’ —, hvilke samtlige ere oprettede i Henhold til
kongelige Bevillinger givne i Medfør af Privileg, for Grever og
Friherrer 25 Maj 1671, henholdsvis § 6 og 5; men de særlige
Forrettigheder, som tilkom Lensbesidderne, hvilke dog hovedsagelig
vare af offentligretlig Natur, bortfaldt ved Grl. 1849 § 97-2
2. Stamhuse eller Fideikommisgodser,3 oprettede i
Danmark og Norge dels i Henhold til den almindelige Hjemmel i
D. og N. L. 5-2-65, dels i Henhold til sær kongelig Bevilling.
Deres fremtidige Oprettelse sammesteds kan ikke mere finde Sted
ifølge D. Grl.s § 93, N. Grl. § 108; men de tidligere oprettede
Stamhuse og Fideikommisgodser lade begge Grundlovene bestaa,
den danske dog kun med samme Paalæg som foran omtalt i
Henseende til Len, hvilket Paalæg imidlertid endnu ikke er sket
Fyldest, hverken for Stamhusenes eller Lenenes Vedkommende, i
det et dertil sigtende Lovforslag vel har været forelagt Rigsdagen,
men ikke er blevet vedtaget. I Sverige oprettedes
Fideikommisgodser inden kgl. Fdg. 27. Apr. 1810 i Henhold til den
almindelige Hjemmel i Sv. L. Æ. B. 16-1, hvorefter man kunde
oprette Testamente med eller uden Vilkaar,4 og de saaledes
trufne Dispositioner lodes ogsaa uberørte af Fdg. 27 Apr. 1810,
som derimod forbød den fremtidige Oprettelse af egentlige
Fideikommisgodser og kun tillod den, der bortgav en fast Ejendom,
at træffe Bestemmelser angaaende dens Forvaltning for første
Modtagers og Ægtefælles Livstid, ligesom han ikke tør bestemme
videre angaaende Ejendomsretten, end hvem der skal være
Modtagerens Efterfølger, i hvis Besiddelse Ejendommen da antager
Egenskaben af Arvejord, hvormed der i alle Maader forholdes
efter den almindelige Lovgivning.
Alt, hvad der ikke iølge Foranførte henhører til de faste
Ejendomme, indbefattes under Løsøret. I Henseende til Ind-
1 Hof- og Statskalenderen. 2 Gram 369.
3 Gram 355—65; Deuntzer: 79, 115; Brandt 245—49.
4 Palmén: Bidrag 102—122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
