Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 § 3- Inddelinger af private Ting.
fattes dog i Almindelighed kun som en Art af Fordringsbeviser,
uden at de tingligretlige Synspunkter gjøres anvendelige derpaa.
I dansk og norsk Ret foreligger den anførte Betingelse ifølge
Fdg. g Febr. 1798 med Hensyn til Gjældsbreve i Almindelighed,
Vexler derunder indbefattede, dog saaledes, at der ogsaa her bliver
at gjøre en betydningsfuld Adskillelse imellem, om Brevene ere
udstedte paa Navn eller paa Ihændehaveren, med hvilket Sidste
Udstedelse in blanco, Vexellov 7 Maj 1880 § 12, D. L. om
Oplagsbeviser 23 Febr. 1866 § 5, maa stilles i Klasse, idet de
i sidste Fald væsentlig behandles paa samme Maade som Penge.
I øvrigt kan mærkes, at den danske Ret vistnok gaar videst
i at anvende de tingligretlige Regler paa den ved Gjældsbrev
konstaterede Fordring, idet Retsbrugen endog anerkjender
Muligheden af dens Overførelse ved ordinær Hævd fra en Kreditor
til en anden, en Sætning, hvis Rigtighed i Almindelighed er
benægtet blandt norske Forfattere1 og ubetinget turde blive
modsagt for svensk Rets Vedkommende. Den nævnte Tendens
i den danske Jurisprudens turde imidlertid være en naturlig Følge
af, at den danske Lovgivning selv i meget høj Grad
ved-kjender sig Opfattelsen af Gjældsbreve som res pretii, der som
saadanne kunne være Gjenstand for tingligretlige Dispositioner,
saasom Overdragelse, Pantsætning, Vindikation o.s.v. Fra dette
Udgangspunkt har den lagt megen Vægt paa at lette og sikre
deres Omsætning paa den bedst mulige Maade. Særlig kan i
saa Henseende mærkes Bestemmelsen i Fdg. 28 Juli 1841 § 1 i
Slutn., som vi nedenfor ville komme tilbage til, der udtrykkelig
erklærer sig selv som en Følge af de gjældende Loves
Grundsætninger, hvorved særlig maa være tænkt paa D. og N. Fdg.
9 Febr. 1798. En lignende positiv Udtalelse findes ikke i den
norske Ret; men den citerede Fdg. 9 Febr. 1798 har ogsaa dér
i Theori og Praxis ført til samme Følgesætning,2 hvis Gyldighed
ligeledes erkjendes i svensk Ret for Ordre- og
Ihændehaverpapirers Vedkommende.3
Den nærmere Afgrænsning af Begrebet Gjældsbreve skulle
vi ikke gaa ind paa her,4 men derimod fremhæve, at lignende
Regler som de, der gjælde om Gjældsbreve, i dansk og norsk
1 Brandt 25, jfr. dog Chr. Platou 143 flg. 2 Hallager-Aubert I, 99.
3 Afzelius 72. 4 Hallager-Aubert I, 102—3; 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
