Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 § 3- Inddelinger af private Ting.
For Løsørets Vedkommende maa Afgjørelsen af, om det er deleligt
eller ikke, ske i Henhold til selve Tingens naturlige og
økonomiske Beskaffenhed; men derimod er der jævnlig draget positive
Grænser for faste Ejendommes Delelighed. Det gjælder saaledes
1 Sverige, hvor mærkes Forskjellen mellem Udparcelering eller
«Hemmansklyfning», hvorom Regler ere givne i Fdg. 6 Avg.
1864 §§ 1—6, jfr. Udskiftn. L. 9 Novbr. 1866 § 5, og
«Jord-afsöndring» i samme Fdg.s §§ 7—20. Det første er en egentlig
Udparcelering, hvor hver Parcel skal fyldestgjøre den Fordring
at være «besuten», o: i Stand til at forsyne en Husholdning paa
2 arbejdsføre Personer og sommer- og vinterføde en Hest, et
Par Trækoxer, 2 ä 3 Køer og 5 ä 6 Faar eller Geder. Ved
«Afsondring» er der derimod vel givet et Størstemaal for den
Kvotadel af Ejendommen, som kan være Gjenstand derfor, hvilken
ved det ypperlige Frælse udgjør Vs, ved Jord af anden Natur
Vi o af Arealet; men derimod er der ikke bestemt noget
Mindste-maal for den afsondrede Dels Størrelse, hvortil Grunden er, at
der i alle Tilfælde ved Afsondringen paalægges den en Afgift,
svarende til dens forholdsvise Andel i hele Gaardens Skat,
hvilken Afgift vel regelmæssig oppebæres af Gaardens Ejer og
af ham indbetales i Statskassen, men eventuelt kan opkræves af
denne selv.
For Danmarks Vedkommende mærkes Bestemmelserne om
Jorders Udstykning i Fdg. 25 Juni 1810 og 3 Decbr. 1819,1
hvormed kan jævnføres Indskrænkningerne i Retten til Fæste
-gaardsjorders Omdeling ifølge Lov 9 Marts 1872 § i.’2
I Norge hersker derimod almindelig Udstykningsfrihed blot
med enkelte særlige Indskrænkninger, f. Ex. ifølge Udskiftn.
L. 12 Oktbr. 1857 § 24, hvorhos erindres, at der ved Deling
af skyldsatte Ejendomme maa finde en særskilt Skyldsætning
Sted af hver enkelt Parcel.3
Til Bestemmelse af henholdsvis de enkelte og sammensatte
Tings Væsen og denne Adskillelses Betydning i retlig Henseende
yder den nordiske Ret intet positivt Bidrag. Med Hensyn til
Tingsindbegreb maa derimod mærkes, at de tidligere baade i
Danmark og Norge frit kunde underpantsættes, medens en slig
Pantsætning nu kun er aldeles undtagelsesvis tilladt ifølge D.
1 Borup 169—89. 2 Borup 189—91. 3 Brandt 321; Hallager-Aubert I, 262.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
