Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
§ 3- Inddelinger af private Ting.
i Danmark og Norge; jfr. dog ovenfor S. 6, D. L. 3-12-1 til 3;
5-3-5» 6, 7, 16, 17; N. L. 19, 20, 21, 31, 32.1 I Sverige mærkes
Undtagelserne fra Ægtefællernes Formuefællig i Henseende til
Jord paa Landet,- og Forskriften i Sv. L. G. B. 11-1
angaaende Mandens Raadighed over Hustruens faste Gods, jfr. ogsaa
kgl. Fdg. 14 Maj 1845 og 11 Decbr. 1874,3 samt Værgens
forskjellige Raadighed henholdsvis over den Umyndiges Løsøre og
over hans Jord.4
Inden for Arveretsomraadet erindres navnlig Aasædesretten
i Norge5 og de ejendommelige Regler om Selvejergaardes Arv
paa Bornholm saavelsom de øvrige særlige Arveregler angaaende
forskjellige Arter af faste Ejendomme, saasom Len, Stamhuse,
Sædegaarde, D. og N. L. 5-2-63 og 64; D. Fdg. 21 Maj 1845
§ 27,7 og — i dansk Ret — Selvejergaarde, Fdg. 13 Maj 1769
§ 5; 22 Novbr. 1837; 21 Maj 1845 § 26.s I dansk og svensk
Ret kan der derhos vel stiftes Løsørefideikommisser, men ikke
Fideikommisgodser.9 Endelig gjør Forskjellen mellem urørlige
og rørlige Ting sig ogsaa gjældende paa den offentlige Rets
Omraade, idet Ejendomsretten over de første af Hensyn til deres
ulige større Betydning for Samfundets Økonomi er ulige mere
udsat for at blive Indskrænkninger underkastet; jfr. nedenfor i
§ 7. Særlig kan mærkes, at den almindelige Expropriationsret
ifølge svensk Ret kun haves med Hensyn til faste Ejendomme.10
Dernæst ville de offentlige Byrder i en særlig Grad hvile paa
Grundejerne,’1 ligesom de omvendt ogsaa i altfald tildels ere
fortrinsvis udrustede med politiske Rettigheder, dog forholdsvis
mere i Norge og Sverige end i Danmark.
Næst efter Inddelingen af Tingene i rørlige og urørlige maa
mærkes Adskillelsen mellem de delelige og de udelelige. Tingenes
Egenskab i saa Henseende faar sin Betydning, naar et Sameje
skal opløses, jfr. Sv. L. Æ. B. 12-7, Fdg. 6 Avg. 1864 § 4.13
1 Deuntzer 21, 80.
2 Olivecrona II, 55—115. Deuntzer 21—22, jfr. ogsaa 23.
3 Deuntzer 30, Olivecrona II, 191—233. 4 Deuntzer 80.
° Deuntzer 139—40. e Deuntzer 138—39.
7 Deuntzer 138, 141. 8 Deuntzer 113. 9 Deuntzer 115.
10 Linde E. L. 137. " Gram 326; Borup 232; Linde: K. L. 29 flg.
12 Aschehoug 1, 307 fig. 373; H. L. Rydin S. R. 86, 95; Holck: Dansk
Statsf. R. II, 52—53. 13 Olivecrona II, 115 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
