- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
30

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

§ 4- t’ngl’g6 Rets Indhold og Arter.

lige Ret som saadan skulde medføre en umiddelbar Raadighed
over Tingen;1 men har man først erkjendt, at en
Besiddelse kan haves og øves ved Repræsentant, saa ses det ikke,
hvorfor ikke ogsaa en tinglig Ret skulde kunne haves og øves
ved en anden Person, der er traadt i et Forpligtelsesforhold til
den Berettigede. Man maa ikke lade sig vildlede af, at
Raadig-hedsforholdet i disse Tilfælde iklæder sig andre Former; thi i
Væsenet bliver det dog det samme.

Disse Bemærkninger have Betydning i Henseende til de
negative Servituter og de Retsforhold, som i dansk og norsk Ret
indbefattes under Betegnelsen Real- eller Grundbyrder, medens
de i Sverige ikke have noget fælles Navn, jfr. Indtegningslov 16
Juni 1875 § 54, idet man der ved Grundbyrder forstaar de
Ejendomme paahvilende offentligretlige Afgifter. Disse Rettigheders
Indhold er nemlig en Fordring mod en fast Ejendoms Ejer
(Besidder) paa henholdsvis en Undladelse af en vis Raaden over sin
Ejendom eller en Erlæggelse af visse periodiske Ydelser, være
sig i Varer eller Arbejde, og forsaavidt af obligatorisk Natur;
men den adskiller sig dog i en væsentlig Grad fra de
almindelige Fordringsrettigheder derved, at Forpligtelsen ikke paa
sædvanlig Maade hviler paa den oprindelig forpligtede og fra ham
overføres til hans Arvinger, men derimod paahviler ham som
Ejer og derfor i Henseende til de fremtidig forfaldende Ydelser
overføres fra ham til enhver ny Ejer ved og med selve
Ejendommens Overdragelse, jfr. D. Stpl. 19 Febr. 1861 § 63; Lov
om Udpantning 29 Marts 1873 § 1, 2°. Da denne Fordring
paa de fremtidig forfaldende Ydelser derhos staar uanfægtet af
de personlige Kreditorers Forfølgning mod den enkelte Ejer og
kun viger for en bedre Ret over Tingen, er det klart, at
Reglerne vedrørende de nævnte Forhold falde ganske udenfor
Obligationsretten, medens de ere i fuld Overensstemmelse med de
almindelige tingligretlige Regler, og Fremstillingen af dem har
derfor ogsaa sin rette Plads i Tingsretten.

Som en anden Konsekvens af den opstillede Sætning kan
mærkes, at medens Retten ifølge en utinglæst Kjøbe-,
Leje-eller lignende Kontrakt med Hensyn til faste Ejendomme
fremstilles i den obligatoriske Ret, vil Retten ifølge en slig Kon-

1 Se f. Ex. J. E. Larsen II, 1—250.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free