Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
§ 5- Besiddelse.
som findes i sligt Fartøj, i Sverig og Norge kan straffes som
Tyveri, i Danmark derimod kun som ulovlig Omgang med
Hittegods; Sv. Strfl. 16 Febr. 1864 Kap. 20 § 6 Nr. 8, N. Strfl. 20
Avg. 1842 Kap. 19 § 3 d; D. Strfl. 10 Febr. 1866 § 249. Paa
samme Maade er Udplyndring af Lig i Følge Sv. Strfl. Kap 20
§52° Tyveri, men efter D. Strfl. § 250 en egen Forbrydelse,
jfr. N. Strfl. Kap. 19 § 3 g.
En lignende Forsigtighed maa vises i Henseende til Lovbud,
der tillade eller forbyde den private en vis egenmægtig Raaden,
D. og N. L. 6-17-13; D. L. 6-14-5, 6, 19; N. L. 4, 5, 19; D. L.
6-15-9, I0> x3> ^^S; N. L. 10-11-14, 16-19, jfr- D. Strfl. 10
Febr. 1866 § 308; N. Strfl. 20 Avg. 1842 Kap. 28 § 12; D. L.
om Mark- og Vejfred 25 Marts 1872 § 3; Sv. L. B. B. 17-3;
Fdg. om Straffelovens Indførelse 16 Febr 1864 § 16, 6 0 og 7
Jagtfdg. 21 Oktbr. 1864 §23 m. fl., idet deres Indhold vel som
oftest, men ingenlunde altid vil være bestemt ved Hensynet til
Besiddelsesforholdet. Exempelvis kan saaledes mærkes, at der, selv
efter at Besiddelsen er berøvet en Person, endnu kan være
indrømmet ham en Ret til in continenti at forfølge Gjerningsmanden
og egenmægtig tage Tingen fra ham,1 D. L. 6-15-15; N. L. 16;
Sv. Fdg. 16 Febr. 1864 § 16 6° og 7 hvilken Ret dog ikke
maa forlede til urigtige Slutninger angaaende Besiddelsesforholdets
fortsatte Tilværelse, da den stedfundne Forandring deri tydelig nok
viser sig i den Kjendsgjerning, at Tyven, hvem Kosterne ere
fratagne, kan dømmes for fuldbyrdet Tyveri.2
Spørgsmaalet om, hvad der udkræves til det objektive
Forholds Stiftelse, Vedvaren og Ophør, er iøvrigt i det Væsentlige
besvaret ved en Granskning af selve Forholdets Væsen. Dog
maa tilføjes, at det i Henseende til Stiftelsen deraf kan være af
en vis Betydning, om den paagjældende Ting er i Nogens
Besiddelse eller ikke, og i første Fald atter, om Besiddelsen
erhverves med eller mod den hidtilværende Besidders Vilje. I
sidste Fald, hvor en Depossession skal være foregaaet,
udkræves nemlig mest til Besiddelsens Erhvervelse. Exempelvis
kan fremhæves, at medens D. L. 6-14-5, 6, N. L. 4-5; 6-15-9,
10, 18; N. L. 10, 11, 19 gaa ud fra, at Paabygning, Saaning og
’ Aagesen: Indledning 451 flg.; Nellemann 29—32; Schweigaard I, 3—4.
2 Brandt 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
