Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
§ 5- Besiddelse.
hver den, som præsenterer ham et sligt Exemplar, hvorfor
Indehaveren af et enkelt saadant næppe kan agtes som Besidder,
hvilket ogsaa den norske Søfartslov 24 Marts 1860 § 64 c
udtrykkelig nægter, at han er.1 Er derimod det af Repræsentanten
udstedte Bevis ikke noget Omsætningspapir, men f. Ex. en
Lejekontrakt, eller er aldeles intet skriftligt Bevis udstedt, maa han
ialtfald stiltiende have gaaet ind paa at raade over Tingen til
Bedste for den ny Erhverver, f. Ex. derved, at han uden
Indsigelse har modtaget Meddelelse fra Overdrageren om at holde
Tingen til Raadighed for Erhververen, inden Besiddelsen kan
anses stiftet for denne. Imidlertid vil man dog vistnok under
Nutidens mere udviklede Omsætningsforhold kun fastholde denne
strænge Regel, hvor Talen er om Løsøre, medens næppe Nogen
vil paastaa, at Besiddelsen af en fast Ejendom først skulde være
erhvervet, naar Overdragelsen var meddelt Forpagteren eller
Lejeren, og denne havde gaaet ind paa at besidde for den ny
Erhverver. Her vil tvært imod Besiddelsen ordentligvis være
overført ved selve den endelige Overenskomst mellem Overdrager
og Erhverver.
I Henseende til Ophøret af den Besiddelse, der haves ved
Repræsentant, erindres, at det ikke blot kan ske paa samme
Maade som ved anden Besiddelse, saasom naar den Repræsenterede
opgiver sin borgerlige Besiddelse og ved en traditio brevi manu
overfører den til Repræsentanten, eller naar denne mister den
faktiske Raadighed, men ogsaa, naar han gjør sig skyldig i Brud
paa sit Forpligtelsesforhold ved at underslaa eller afhænde Tingen.
I Henseende til Besiddelsens Arter maa som Følge af
Foranførte gjøres en Hovedadskillelse i den nordiske Ret mellem
Ejendomsbesiddelse, jfr. D. Kommunallov 6 Juli 1867 § 35; Sv.
Utsökn. Lag 10 Avg. 1877 § 13 m. fl., og al anden Besiddelse.
Indenfor denne sidste kan der dernæst i dansk og norsk Ret
atter skjelnes mellem en Brugs-Besiddelse, som i Følge D. L.
5-5-2, 4, N. L. 4, 6 i Lighed med Ejendomsbesiddelsen kan
afgive Grundlaget for Hævd og ansvarsfri Nydelse af Tingens
Frugter, og en saadan, som f. Ex. Haandpanthaverens, hvorom
dette ikke gjælder. I dansk Ret benævnes Ejendomsbesiddelse
ogsaa civil eller borgerlig Besiddelse, medens al anden Be-
1 Hallager : S. R. 168; O. Platou: 3dje n. J. M. F. 110 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
