Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«5 5- Besiddelse.
39
siddeise kaldes naturlig, hvorimod enkelte norske Forfattere
tillægge det førstnævnte Udtryk en videre Bemærkelse.1 Til de
naturlige Besiddere maa dog ikke henregnes saadanne Personer,
der ikke staa i noget selvstændigt Raadighedsforhold til
Tingen , men kun ere blotte Medhjælpere i Besiddelsen. Det
gjælder saaledes om Tyendet, der har faaet Redskaber overleveret
til Afbenyttelse,- Budet, som bærer den Rejsendes Tøj o. s. v.
Den norske Jurisprudens har ved en aldeles fastslaaet Ordbrug
benævnet deslige Medhjælpere Ihændehavere,3 hvilken Ordbrug
dog næppe er i fuld Overensstemmelse med Lovgivningen, der
tværtimod bruger Ordet Ihændehaver som enstydigt med
Besidder, jfr. D. og N. Fdg. 9 Febr. 1798 § 2. Grænsen mellem
de her omhandlede Hjælpere og de egentlige Besiddere lader sig
heller ikke drage efter en bestemt Formular, men maa i alle
Tilfælde bestemmes ved et Skjøn over Forholdets Beskaffenhed,
som efter Omstændighederne kan frembyde visse Vanskeligheder.4
Det ejendommelige i Hjælpernes Retsstilling træder ikke frem
overfor Tredjemand, overfor hvem de f. Ex. kunne øve
Nødværge og tilbagesøge Tingen paa samme Maade som Herren
selv; men derimod gjør det sig gjældende i Forholdet til denne,
forsaavidt som deres Borttagelse af Tingen ikke er Bedrageri,
men Tyveri, — jfr. Sv. Strfl. 16 Febr. 1864 Kap. 20, § 4, 20, der
udtrykkelig straffer som for Tyveri, naar Tjenestefolk forsætlig
tilegne sig Husbondens Løsøregjenstande, som ere overleverede i
deres Værge; — og de ikke kunne øve Nødværge overfor
Herren, som paa sin Side ikke gjør sig skyldig i Selvtægt ved
at fratage dem Tingen.
Den svenske Ret har dernæst optaget den romerretlige
Fordring om justus titulus og bona fides som Betingelse for, at en
Besiddelse kan afgive Grundlaget for en Hævdserhvervelse, jfr.
Kgl. Forkl. 14 Maj 1805. En Besiddelse af samme Art vil ogsaa
i svensk Ret kunne afføde et Krav paa Kjøbesummen for den
godtroende Besidder af Løsøre, naar rette Ejer vindicerer det,
medens den samme Regel ikke gjælder i dansk og norsk Ret,
hvor den anførte Slags Besiddelse heller ikke iøvrigt spiller
1 Brandt 46—47; Chr. Platou 1, 4, 10.
2 Ørsted: Tyveri 5—7; Schweigaard: Commentar II, 292 flg.; Brandt 42 flg.
3 Platou 2 flg.; Brandt 52. 1 Jfr. Schweigaard, Brandt, Platou anf. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
