- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
46

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

§ 6. Ejendomsrettens Begreb. Sameje.

Deltagere i Retsforholdet benævnes Medejere eller Samejere, N.
L. 3-13-1, 3; 3-15-2; 5-2-68; D. Fdg. 1 Jan. 1840 § 8; N.
Ud-skiftningslov 12 Oktbr. 1857 § 2> 1 svensk Ret Delegare, Sv. L.
B. B. 17-1, Æ. B. 9-5; Udskiftningslov 9 Novbr. 1866 §§ 4, 10
m. fl. Den enkelte Medejers Ret i Foreningen betegnes ved
Udtrykket Lod eller Egolott, D. L. 5-10-23; D. og N. L. 5-2-63;
Sv. L. I. B. 17-1, hvoraf atter kommer Benævnelsen Lodsejer
eller Lodejer, N. L. 3-12-15; 3-14-2; D. L. 5-10-4.

Inden vi gaa over til at fremstille Reglerne om det
almindelige Sameje, maa vi imidlertid gjøre et Par Bemærkninger
angaaende et Forhold, som ifølge sit Væsen maa indfattes under
Sameje i videre Forstand, men dog ikke af Sprogbrugen er
blevet benævnet saaledes og heller ikke uden Videre kan
underkastes de om det almindelige Sameje gjældende Regler, men
derimod er blevet ordnet ved et omfattende Indbegreb af
særlige Regler.

Vi sigte herved til det Jordfællesskab, der fra gammel Tid
har bestaaet i alle tre Riger mellem Lodsejerne i én By eller
endog i flere Byer i Henseende til Overdrev, Skov, Fiskevand,
Tørvemoser o. s. v., D. L. 3-13-28-30; 5-10-23, 24i N. L.
3-12-11, 12, 15; 5-10-6; Sv. L. B. B. Kap. IO; n-i; 12-1 ;
17-1; 19-2, 4 m. fl. Oprindelsen til dette Fællesskab er at
søge i den Omstændighed, at der fra først af tillagdes hver
Deltager i Bylavet Ret til en vis Kvota af Lavets hele indtagne
Jord. For Udmarkens Vedkommende vedblev dette oprindelige
Forhold, saaledes at der med Hensyn til den fremdeles bestod et
egentligt Ejendomsfællig. Indmarken udloddedes derimod i Reglen
saaledes, at der anvistes hvert Medlem lige megen og lige god
Jord, hvorfor Fællesskabet i Henseende til den ordentligvis kun
var et Driftsfællig.1 Hele denne for Agerbrugets Fremskridt
skadelige Ordning har Lovgivningen i alle tre Riger søgt at
fjærne ved Bestemmelser angaaende Ejendommenes Udskiftning,
hvoraf der i Sverig endog_ har fundet en hel Række Sted, jfr.
D. L. 23 April 1781, Skovfdg. 27 Septbr. 1805; Lov om
Tørvemoser 30 Decbr. 1858; L. om Udskiftning af det private
Jordegods paa Færøerne 4 Marts 1857; N. L. 12 Oktbr. 1857; 21
Marts 1860; 9 Maj 1863; 4 Juni 1866; Sv. Udskiftningslov 9 Novbr.

1 Gram 278 flg., 387 flg.; Lagus 9 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free