- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
47

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47 § 6. Ejendomsrettens Begreb. Sameje.



1866.1 Da Lovgivningen ved sine Bestemmelser desangaaende
kun har fastholdt Sætningen om den enkeltes Beføjelse til at
nyde en vis Kvota af Helheden, kan den forsaavidt siges at
have betragtet hele Forholdet under Synspunktet af et Sameje,
og de derom givne Forskrifter ville følgelig ogsaa kunne finde
en almindeligere Anvendelse. Men paa den anden Side er det
dog klart, at Forholdet baade i Henseende til Oprindelse, Ælde,
Omfang og Betydning er saa ejendommeligt, at en Overførelse
af samtlige derom givne Regler paa almindeligt Sameje ikke
uden Videre kan finde Sted. I Særdeleshed vil det saaledes
kunne være Tilfældet, at der i det historiske Fællig har uddannet
sig ejendommelige Regler angaaende de enkelte Medlemmers
Adgang til at bruge og benytte den fælles Gjenstand, D. Fdg. 27
Septbr. 1805 §§ 2, 6; Lov om Tørvemosers Udskiftning 30 Decbr.
l858 § 3; D. L. 5-10-24; N. Udskiftningslov 12 Oktbr. 1857
§ i a, 2, 7; Sv. L. B. B. io-i; 17-1 ; iç-2," som ikke kunne
have Gyldighed i andre Forhold; og ligeledes er det klart, at
man i Kraft af Fællesskabets omfattende Natur ikke uden Videre
kunde tillægge den enkelte Deltager en Ret til at faa sin Andel
udsondret end sige hele Fælliget skiftet, men det maatte komme
an paa, hvad Loven i saa Henseende bestemte. N. L. 3-12-15,
jfr. 5-2-68, hjemler vel udtrykkelig enhver Deltager Ret til at
fordre Skifte; men andre Lovsteder, som D. Udskiftningsl. 23
April 1781 §§ 15-17; Skovfdg. 27 Septbr. 1805 Kap. i; Lov 4
Marts 1857 §§ 4-9, 15, 16; Lov 30 Decbr. 1858 §§ 1-3; N.
Udskiftningslov 12 Oktbr. 1857 §§ i, 8, 19, 24, jfr. L. 9 Maj 1863
§ i; Sv. L. B. B. Kap. 10 § 4; 17-1; 19-3, 4; Skovfdg. 1 Avg.
1805 § 8, Fdg. 10 April 1810; Udskiftningslov 9 Novbr. 1866
Kap. i § 2 flg., drage snævrere Grænser for den Enkeltes Ret i
saa Henseende, som Hensynet til de fra ældgammel Tid
bestaaende Tilstande og de dertil knyttede Interessers Beskyttelse
har affødt, og som derfor ikke ubetinget kunne anses som
gjældende ogsaa for det sædvanlige Sameje.

1 Henseende til Gjenstanden («oskift, samfäld egendom»,
Udskiftningslov 9 Novbr. 1866 § 4), inddeler man Samejet i det

1 Gram 1. c.; Borup 270—74; Ingerslev 296—342; Brandt 1. c.; Lagus
35 flg.; Linde: E. L. 92 flg.

2 Aagesen Progr. 1872, 61 — 65; Brandt 327.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free