Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 7- O«1 Indskrænkninger i Ejendomsretten.
73
Kreditorer heller ikke kunne søge Fyldestgjørelse deri, men kun
i de i hans Besiddelsestid faldende Indtægter,1 hvorved dog mærkes
som Undtagelse Beføjelsen til at pantsatte Indtægterne for et
vist Aaremaal i Følge D. og N. L. 5-2-65 samt til at sælge af
Bøndergodset i Følge D. L. 21 Juni 1854. Det aktuelle Indhold
af Ejerens Ret reducerer sig derfor i det Væsentlige til
Ejendommens regelmæssige Forvaltning og Brug. Sv. Kdg. 3 April
1810 indeholder en særlig positiv Bestemmelse om Fardag for
Fideikommisbesidderens Bo og Arvinger, hvortil ikke findes noget
Tilsvarende i dansk og norsk Ret.
Er en Løsnings- eller Forkjøbsret ad viljebestemt Vej knyttet
til en Ejendomsret, synes Forfatterne overalt at være enige om,
at den der ikke er forbeholdt fra første Færd, ikke nyder
tinglig-retlig Beskyttelse," tnen kun paalægger en ren personlig
Forpligtelse. I svensk Ret synes der end ikke at være Hjemmel til, for
faste Ejendommes Vedkommende at sikre den en yderligere
Beskyttelse ved Indtegning; jfr. Svensk Fdg. 16 Juni 1875, der ikke
omtaler Indtegning af slige Rettigheder; i dansk og norsk Ret ville de
derimod, forsaavidt de angaa faste Ejendomme, kunne tinglæses,3
men Spørgsmaalet om en slig Tinglæsnings Virkning synes da
ogsaa at maatte besvares i Analogi med Virkningen af en
Kjøbe-kontrakts Tinglæsning. I saa Henseende synes Theorien baade
1 Danmark og Norge, skjønt uenig om Rettens Benævnelse, i
Realiteten at være enig om, at Tinglæsningen bør have Virkning
overfor enhver senere Retshandel angaaende Ejendommen,
saaledes at den ikke kan være til Hinder for, at Kjøbekontrakten
fuldbyrdes ved Skjøde, og en senere Er hververs Konkurs eller
Udlæg i Ejendommen af hans Kreditorer afskærer derfor heller
ikke Indehaveren af den tinglæste Kjøbekontrakt fra at faa Skjøde
paa Ejendommen.4 Derimod synes Retsbrugen i begge Lande ikke
at være i saa god Overensstemmelse paa det omspurgte Punkt, idet
den danske Højesteret endog har tillagt Tinglæsningen Virkning
overfor et ældre utinglæst Pantebrev,5 medens det ifølge et
1 Gram 359 — 65, jfr. 320—23; Brandt 247; Naumann XV. 405.
2 Gram II, 60—63; Hallager-Aubert I, 227—35; Schrevelius II, 639,
691, 694.
3 Gram, Hallager-Aubert 1. c.
4 Jfr. Aagesen Pogr. 1871, 52 flg., Indledning 143.
5 II. R. T. 1863, 613.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
