Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO § 13. Overdragelse af fast Ejendom.
haveren af det utinglæste Skjøde maa vige, ville vi komme tilbage
til nedenfor ved Omtale af Tinglæsningens Betydning. Ifølge
D. L. 5-3-28 N. 39 i Begyndelsen synes det dernæst at burde
fastholdes, at Erhververen ikke er legitimeret som Ejer over
foldet Offenlige, saaledes at han kan gjøre de en Saadan
tilkommende Rettigheder gjældende, saalænge Skjødet ikke er blevet
tinglæst, og denne Regel er ogsaa, ialtfald til en vis Grad,
bleven fastholdt i Danmark, Rskr. 14 Oktbr. 1815, Fdg. 15 Maj
1834 § 2,1 hvorimod man i Norge synes mere tilbøjelig til i
denne Retning at lægge Vægt paa selve Skjødets Erhvervelse."
Efterat Skjødet er udstedt og overleveret, bliver der dernæst
at skride til dets Tinglæsning, som, hvor intet Andet er aftalt,
maa betales af Erhververen; se angaaende Udgifterne derved
D. Sp. Rglm. 22 Marts 1814 Afdel. III; Lov 4 Juli 1850 og
8 Apr. 185 i § i; for Island Rglm. 10 Septbr. 1830 Kap. III; for
Færøerne Rglm. 30 Marts 1836 Kap. III, jfr. Lov 29 Decbr. 1857;
N. Sp. L. 13 Septbr. 1830 Afdel. I. B.; jfr. Lov 14 Maj 1872.
Inden Skjødet kan indleveres til Læsning, maa der være
tilvejebragt en Række Attester om, at forskjellige Forpligtelser
mod det Offentlige ere fyldestgjorte,3 idet Skjødets Læsning i
modsat Fald bliver at nægte, ligesom der i Danmark er enkelte
Ting, som i det Offentliges Interesse skulle paases, inden Skjødet
læses, dog saaledes, at Læsningen ikke af den Grund hindres,
men Skjødet kun faar Paategning derom; alm. Kassefdg. 8 Juli
1840 § 49, Lov om Tiendens Konstatering 23 Jan. 1862 § 6;
Lov om Diger 10 Apr. 1874 § 10. Heller ikke bliver Læsningen
nogensinde at nægte, fordi Udstederen ikke ifølge Skjøde- og
Panteprotokollernes Udvisende er i Besiddelse af den fornødne
Adkomst til at raade over Ejendommen, eller fordi der er læst
Dokumenter, som indskrænke hans fri Raadighed derover; men
Skriveren har kun at give Skjødet en Paategning derom. Derved
udsættes vel rette Ejer for den Ulempe at maatte sagsøge den,
der uberettiget har ladet et Skjøde paa hans Ejendom tinglæse,
1 Jfr. dog Viborg Stændertidende 1836 Sp. i; Aagesen Progr. 1871,
113—114.
2 Aschehoug I, 321—22, jfr. Hallager-Aubert I. 245.
3 Hindenburg: Formularbog 363—64; Brandt: Om Tinglysningsvæsenet
15, 16; Hallager-Aubert I. 270—71.
Nordisk Retseneyclopædi. II. . 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
