Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
§ 13. Overdragelse af fast Ejendom.
til at se det udslettet, da i modsat Fald de af ham senere
udstedte Adkomst- og Hæftelsesbreve ville blive forsynede med
Mangelspaategning; men dette Søgsmaal vil paa den anden Side
kunne anlægges a prima instantia. Forsømmelse med at give
bemeldte Paategning vil ikke have til Følge, at den paagjældende
Ret ikke kan gjøres gjældende overfor det senere Adkomst- og
Hæftelsesbrev, men blot paadrage den forsømmelige Skriver Ansvar.1
Angaaende Tiden for Skjødets Indlevering til Tinglæsning
se D. L. 1-3-7, jfr- f°r Kjøbenhavn PI. 16 Oktbr. 1804, N. L.
1-3-10. I Danmark skal der ifølge Sp. Rglm. 22 Marts 1814
ved Indleveringen medfølge en bekræftet Gjenpart, som forbliver
ved Retten, hvilket derimod ikke er nødvendigt i Norge.
Hovedbestemmelserne om selve Tinglæsningen i dansk Ret
ere endnu D. L. 5-3-28 til 30, jfr. Pl. 8 Juni 1787, Fdg. 28 Juli
1841 § i, Fdg. 28 Marts 1845; for Island Fdg. 24 Apr. 1833
og PI. 28 Apr. 1841; men for norsk Rets Vedkommende ere de
tilsvarende Bestemmelser i N. L. 5-3-39 til 41 ikke uvæsentlig
lempede ved senere Love, især Lov om Pant og Tinglæsning 12
Oktbr. 1857 §§ 5 til 7, jfr. Kkl. 6 Juni 1863 § 128.
Tinglæsningen 2 sker uden foregaaende Kald og Varsel, D.
L. 1-4-34, N. L. 37, ved den ordinære Underret, som er
vedkommende Ejendoms Værneting, D. L. 5-3-28-, Fdg. 25 Jan.
1805 § 20; PI. 29 Juni 1813; D. L. 16 Marts 1851, jfr. Fdg. 17
Marts 1826; Fdg. -24 Apr. 1833 § 1, N. L. 5-3-39; L. 13
Septbr. 1830, jfr. Fdg. 7 Febr. 1738 § 2 og 7 Septbr. 1812 § 122;3
en Læsning ved et andet Ting er uden al retlig Betydning.
Er Ejendommen beliggende under en Flerhed af Jurisdiktioner,
bliver Læsningen herefter at iværksætte ved dem alle, hvorimod
den ikke bliver at gjentage ved den, under hvilken
Ejendommen senere maatte blive henlagt. Derhos mærkes, at
Skjødet i Norge4, hvor Sorenskriverens Embede næsten altid
omfatter en Flerhed af Tinglag, og det læses paa
Sage-og Skattetingene, der holdes et Par Gange om Aaret for hvert
Tinglag, maa beses i det Tinglag, hvorunder Ejendommen
1 Gram 131; Hallager-Aubert I, 266—67; Schweigaard I, 125.
2 Scheel II, 144, 150; Schweigaard 9, 12; Ipsen 18. Brandt om
Tinglys-ningsvæsenet 13.
3 Hallager-Aubert I, 247. 4 Ipsen 8, 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
