Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I I/j. §14- Overdragelsen af fast Ejendom. Fortsættelse.
til at sælge, mageskifte eller pantsætte anden Mands Jord, Hus
eller Tomt, uden han haver hans aabne Brev og Fuldmagt dertil.
Sker anderledes, være «ogildt ändå att uppbud och stånd derå
kommit», og den forkastedes bestemt ved Kgl. Forklaring 14 Maj
1805, som netop indførte en Præskription af
Vindikationssøgs-maal, jfr. nedenfor i Hævdslæren. Herefter kunde man umulig
tillægge Fastebrevet Betydning som en Ejendomsdom, da i saa
Fald den nævnte Bestemmelse vilde været fuldstændig overflødig,
og samme Betydning kan man da heller ikke tillægge
Lagfarts-brevet i den nugjældende Ret. Den Mulighed er nemlig
udelukket ved den positive Bestemmelse i Lagfartslovens § 15, som
siger: «Utan hinder af lagfart må talan å fång lagligen pröfvas».
Rettens forudgaaende Skjøn over Adkomstens Beskaffenhed har
herefter kun Betydning til Afgjørelse af, hvorvidt den selv vil
handle eller ikke, bevilge Lagfarten eller nægte den, medens
Andenmands materielle Ret i Ejendommen staar uberørt af Bevillingen.
Men spørge vi da paa den anden Side, hvilken Lagfartens
positive Betydning er, lyder Svaret, at den har en lignende
Betydning som Tinglæsning i den danske og norske Ret til at skaffe
Erhververen fuldt beskyttet Ejendomsret. De Begivenheder,
overfor hvilke denne Lagfartens Evne viser sig virksom, ere
i. Overdragelser og Behæftelser af Ejendommen. I Forhold
til dem var Lagfarten dog uden Betydning ifølge Loven af 1734;
thi den’ bestemte simpelthen i J. B. Kap. 4 § 4: «Säljer man jord,
hus eller tomt, den han fore til annan sålt hafver, vare det köp
gildt, som först giordes», medens Lagfart ikke nævnes med et
Ord. En modsat Opfattelse gjorde sig først gjældende i
Konkurslov 28 Juni 1798 § 20 1 og er nu som Regel gjennemført i den
gjældende Lovgivning, Lagfartslov § 12, jfr. Indtegningslov §§ 14,
46, 56, hvorved dog er at mærke, at Lagfarten ikke først virker
fra det Øjeblik, den er bevilget, men allerede saasnart den blot er
bleven søgt, hvilket forsaavidt er ganske naturligt, som Ansøgningens
Indgivelse jo allerede indeholder en Publikation af den stedfundne
Erhvervelse, der da er tilstrækkelig til at skaffe den fornødne
Retsbeskyttelse blot under Forudsætning af, at den ikke senere
findes ulovhjemlet. Paa samme Maade virker ogsaa Indtegningen
af begrænsede tinglige Rettigheder fra det Tidspunkt, da den
1 Jfr. Forslag til alm. Civillov, Motiver 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
