Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
§ 18. Hævdserhvervelse. 128
indskrænke Reglen i D. L. 5-5-1, N. L. 3 yderligere, end sket
er, og man vil derfor ingenlunde kunne nægte hver den Adgang
til at hævde, som ikke er i Besiddelse af en formel gyldig
Adkomst. Saaledes vil der ikke være noget til Hinder for Hævden,
om end Besidderen har undladt at iagttage, hvad der er
nødvendigt for at give Overdragelsen Gyldighed i Forhold til det
Offentlige eller sikre Ejeren fuld Retsbeskyttelse i Forhold til
Tredjemand. Derfor vil en Besidder kunne vinde Hævd uden
Hensyn til, at han ikke har nogen tinglæst Adkomst til
Ejendommen, D. L. 5-5-5; N. L. 7, N. L. 6 Marts 1869 § t2.
Endvidere er den Besidder ikke udelukket fra at kunne hævde, der
véd, at hans Overdrager manglede den fornødne Habilitet til at
afhænde Tingen, D. L. 5-3-9, N. L. 23. At de foreliggende
Omstændigheder maa fremkalde Tvivl om Overdragerens
Kompetence, idet Erhververen f. Ex. har faaet Mangelspaategning paa
sit Skjøde, vil heller ikke berøve ham Adgang til at hævde, og
selv om han véd, at Overdrageren ikke er ret Ejer, vil denne
Kundskab i og for sig ikke umuliggjøre Hævden, men kun
forsaavidt, • som den afføder en Forpligtelse til ikke at erhverve
Kosterne, og Bruddet paa denne Forpligtelse afføder en positiv
Tilbagegivelsespligt.
Imidlertid maa herved dog erindres, at den nyeste norske
Retsbrug er tilbøjelig til at stille strængere Fordringer til den
Besiddelse, som skal kunne afgive Grundlaget for en
Hævdserhvervelse, idet derefter kun en saadan Besidder antages at kunne
hævde, som i stræng Forstand er i god Tro, idet han hverken
kjendte eller burde kjende en Andens bedre Ret til Tingen.1
Besiddelsen skal dernæst ifølge D. L. 5-5-1, N. L. 3 være
fortsat igjennem 20 Aar, idet dog N. L. 3-12-1 i et enkelt
Tilfælde, nemlig ved Hævd paa Alminding, udkræver 30 Aars
Besiddelse. Ifølge den sædvanlige Betydning af Ordene «i 20 Aar»
maa derhos Loven antages at forudsætte, at Besiddelsen har været
uafbrudt, men er den kun aldeles midlertidig tabt og
gjener-hvervet, saaledes, at den ny Besiddelse naturlig opfattes som en
Kontinuation af den ældre, vil dog Hævden ikke kunne anses
som afbrudt. Det gjælder saaledes, hvor den, der har tabt en
Ting, snart efter selv finder den igjen, eller en anden Finder
1 Brandt 47 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
