Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 18. Hævdserhvervelse.
127
Forfatter har vel søgt at tilvejebringe Harmonien paa den Maade,
at han giver den restitutionspligtige Besidder Adgang til at
vinde Hævd og samtidig dermed lader Erstatningspligten
vedblive selv efter Hævdserhvervelsen; 1 men denne Kombination er
en Umulighed, da D. L. 5-5-1, N. L. 3 erklærer, at den
Hævdende skal beholde Godset angerløst, o: ansvarsfrit.2 Man føres
derved nødvendigvis til at opstille den negative Fordring til
Hævdsbesiddelsen, at den ikke maa være stiftet eller fortsat paa
en Maade, der er i Stand til at begrunde en personlig
Restitutionspligt for Besidderen. Dermed stemmer ogsaa D. L. 5-5-1,
N. L. 3 i Slutn., hvorefter den, der f. Ex. har gjort sig skyldig
i et Retsbrud ved at underslaa en laant Ting, er udelukket fra
at vinde Hævd; og endelig fører Analogien af Reglen i D. L.
5-5-4, N. L. 6 til samme Resultat; thi man kan ikke være i
Tvivl om, at den Besidder, der ikke kan erhverve Ansvarsfrihed
for nydte Frugter, heller ikke kan hævde, da man jo ellers kunde
naa til det abnorme Resultat, at Besidderen maatte udlevere
Frugterne, medens han kunde beholde Modertingen; men
Ansvarsfrihed for Frugterne tilkommer kun den Besidder, der ikke
har gjort sig skyldig i et Forhold, som efter almindelige Regler
begrunder en Erstatningspligt, D. og N. L. 5-2-89; N. L. 5-2-90;
D. Fdg. 11 Septbr. 1839 § 2; N. L. 31 Juli 1854 § 71, 72,
11 Oktbr. 1858 § 11. I de Tilfælde, hvor en slig
Erstatningspligt er paadragen, vil Besidderen vel som oftest tillige have
gjort sig skyldig til Straf;3 men at det dog ikke er denne
Be-siddelsestagelsens strafbare Karakter, der udelukker Besidderen
fra Hævdserhvervelsén, vil blive indlysende, naar man f. Ex.
tænker sig, at Besiddelsen er erhvervet ved Selvtægt. Her kan
Besidderens Forhold vel være strafbart, men Muligheden for at
hævde er dog ikke berøvet ham, naar Selvtægten kun udgjør et
rent formelt Retsbrud, idet den er øvet mod en Besidder, over
hvem han vilde kunne sejre i et Vindikationsspørgsmaal.4
Derimod er Hævdserhvervelsen umulig, naar Selvtægten tillige
indeholder en Krænkelse af den Andens materielle Ret i Tingen, som
maa afføde en Restitutionspligt.
Paa den anden Side savnes der imidlertid Hjemmel til at
1 Gram 181—83. ’ C. Platou 92.
3 Larsen II, 1, 329. 4 Brandt 467.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
