Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
§ 19- Hævdserhver velse. Fortsættelse. 134
de faste Ejendomme, idet de skulle høre til dem, der kunne være
Gjenstand for Overdragelse mellem private Personer indbyrdes.
Som undtagen fra Præskription anses herefter i Almindelighed
Ejendomsretten over Ejendomme, der tilhøre Staten eller
Statsanstalter, Kommuner og Kirker, ikke blot, forsaavidt de anvendes
til offentligt eller religiøst Øjemed, saasom Fæstninger, Gader,
Veje, Kirkebygninger osv., men ogsaa saadanne, der ere bestemte
til at tjene de paagjældende Samfunds eller Anstalters Økonomi,
saasom Bøndergaarde, tilhørende Kronen, Universiteter eller
Kirker.1
En Betingelse for, at Præskriptionen kan løbe, er dernæst,
at Ejendommen er kommen ud af Ejerens Besiddelse. At G.
B. 11-8, der bruger Udtrykket «afhændet», forudsætter, at en
aktuel Overdragelse af Ejendomsraadigheden har fundet Sted,
fremgaar af den efterfølgende Forskrift om en Tilbagesøgning
af Ejendommen ved Lov og Dom, og Udtrykkene i kgl. Forklaring
14 Maj 1805 hjemle forudsætningsvis samme Resultat. Men det
er ikke tilstrækkeligt, at Tingen er frakommen Ejeren, da det
yderligere er en Betingelse for Præskriptionens Løb, at
Ejendommen er gaaet over i en anden Persons Besiddelse, som har
erhvervet en virkelig Adkomst, o: Ejendomsadkomst derpaa. Det
fremgaar af Udtrykkene i Forkl. 14 Maj 1805, hvorefter
Præskriptionen gjælder «klander på annans åtkomst» og «all pä god
Tro vunnen och med verkelig Besittning förenad åtkomst, . . .
hvilken icke blifvit i behørig ordning klandrad ... ær . . . från
alt vidare åtal fri . . . Det synes nemlig indlysende, at en saadan
Klage ikke kan anstilles, forinden den paagjældende Adkomst er
erhvervet, og Erhvervelsen deraf er følgelig en uundgaaelig
Betingelse for, at Præskriptionen overhovedet kan løbe.2 Adkomsten,
der kan være af en hvilkensomhelst Art, saasom Kjøb, Gave, Arv
osv., maa i alle Tilfælde være formel behørig, hvorved doger at
mærke, at Lagfart ifølge den gjældende Ret under ingen
Omstændigheder behøver at være erhvervet eller endog blot søgt, for at en
1 Schrevelius II, 65; Lindblad 29-30; Nordling om Præskription 54-55.
’ Se dog en afvigende Fremstilling hos Nordling 44-53, hvorefter
Præskriptionen løber, saasnart Ejendommen ulovlig er frakommen den Berettigede, og
kan gjøres gjældende af hver den, som ved eller efter Præskriptionsfristens Udløb
besidder Ejendommen med en i god Tro vunden Adkomst; jfr. det anførte
Lorforslag § 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
