Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 § 19- Hævdserhvervelse. Fortsættelse.
at Præskriptionen ikke løber, naar rette Ejer er i en Tilstand,
som umuliggjør ham Paatalen, idet han er udenlands, umyndig
eller afsindig.1
Den længere Præskriptionsfrist løber ikke i dens Levetid,
som ulovlig er bleven skilt ved Ejendommen, men først fra hans
Død, idet Arvingernes Tilbagesøgningsret er indskrænket til 20
Aar derefter. Som Følge heraf vil det Tidsrum, indenfor hvilket
Tilbagesøgning kan finde Sted, kunne vexle i en ikke ringe
Grad.
Præskriptionen afbrydes, naar enten Ejeren faar Besiddelsen
igjen, hvorunder ogsaa maa indbefattes det Tilfælde, at
Besidderen frivillig anerkjender hans Ejendomsret, eller han erhverver
en judiciel Afgjørelse, hvorved hans Ejendomsret anerkjendes,
hvilken Afgjørelses Virkning da regnes fra det Øjeblik, da
Stævningen er bleven Besidderen forkyndt.
Præskriptionens Virkning er, at Manglen ved Adkomsten nu
anses som bortfalden, saaledes at Ejendomsretten er erhvervet for
Indehaveren deraf i det Omfang og med de Indskrænkninger, som
Adkomstbrevet hjemler. Spørgsmaalet om hans Retsstilling
overfor Andres Ejendomsadkomster og Paastande paa begrænsede
Rettigheder i Tingen maa derfor besvares derhen, at Stillingen
er den samme, som den vilde været, hvis Adkomsten fra først af
havde været fuldkommen retsgyldig. Vel indeholder kgl.
Forklaring 1805 i Slutn. en Tilkjendegivelse, der kunde synes at tyde
paa, at Præskriptionen tilintetgjorde al den Ret i Ejendommen,
som ikke var gjort gjældende inden dens Udløb; men saaledes
fortolkes dog denne Tilkjendegivelse i Almindelighed ikke.2
Som en fra Præskriptionen forskjellig
Ejendomserhvervelses-maade maa dernæst i svensk Ret fremhæves den Alderstidshævd
(urminneshäfd), der omhandles i Sv. L. J. B. 15/* J. B. 15-1
bestemmer herom: Det er Alderstidshævd, naar man uforstyrret og
uhindret har besiddet, nyttet og brugt en fast Ejendom eller
Rettighed i saa lang Tid, at Ingen mindes eller af sandt Sagn
ved, hvorledes hans Formænd eller Hjemmelsmænd først ere
komne til den, og i § 4 hedder det videre, at, hvis Nogen paa-
1 Nordling 47-49; jfr. 136 Note I.
2 Nordling 64. 3 Jfr. Nordling 67—92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
