Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 19- Hævdserhver velse. Fortsættelse.
137
beraaber Alderstidshævd, og hans Paastand modsiges, da skal han
føre Beviset for dens Rigtighed ved gamle lovgyldige Breve eller
ved troværdige Mænd, som ere velbekjendte med Stedet og
aflægge Ed paa, at de hverken selv vide eller have hørt af Andre,
at det nogensinde har været anderledes. Kan han ej føre dette
Bevis, skal den Hævd være uden Kraft og Virkning.
En Betingelse for Alderstidshævds Tilværelse er det herefter
ikke, at der savnes al Oplysning om det vedkommende Forholds
Ælde. Selv om det f. Ex. ved gamle Dokumenter oplyses, at
Tilstanden én Gang har været en anden, vil Anerkjendelsen af
Alderstidshævd ikke være udelukket, naar det blot ikke oplyses,
at Tilstanden i Løbet af de to sidste Menneskealdre har været
anderledes. Det fremgaar klart af den Omstændighed, at Beviset,
naar det føres ved Vidner, skal lyde paa, at de hverken selv
vide eller have hørt af Andre, at den nogensinde har været
anderledes, hvormed ogsaa stemmer Udtrykket i § i, at ingen
mindes eller af sandt Sagn ved o. s. v.
Forat Alderstidshævden kan paaberaabes som en
Ejendoms-adkomst, maa Ejendomsretten i det ommeldte Tidsrum have
været aktuelt øvet som en Ret, der tilkom den Vedkommende
selv, ikke precario eller paa en Andens Vegne, uafbrudt og
upaatalt.
Som Ejendomsadkomst vil Hævden sjældnere blive
paaberaabe hvor Talen er om Erhvervelse af en hel Ejendom, men
den vil være af stor praktisk Betydning, hvor Tvist opstaar om
Ejendommens rette Grænser. Betingelsen for dens Paaberaabelse
med Hensyn hertil er dog, at de Ejendomme, mellem hvilke
Tvisten rejses, ere fuldkommen selvstændige og afgrænsede fra
hinanden ved bestemte Grænseskjel. Derfor gjælder Hævden ikke
i aaben Skov og Mark eller imellem de enkelte Ejendomme i
en By, end ikke mellem dem, der ere udskiftede af Fælliget,
forsaavidt en saadan Udskiftning kun betragtes som en Anvisning
til den Enkelte af hans Andel i Fælliget, hvilken Anvisning ved
Lejlighed atter kan omgjøres.1
1 Nordling 72 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
