- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
139

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139 § 2o. Besidderens Frugterhvervelse.



og den hannem siden frakjendes, da svarer han ej til videre
Afgrøde, end hvis han oppebærer og nyder, efter at han til Tinge
er bleven tiltalt.» Den ældre dansk-norske Jurisprudens anvendte
denne Forskrift paa enhver Besidder, som havde besiddet
Ejendommen upaatalt, uden Hensyn til hans øvrige Forhold; men
denne urigtige Mening rettedes af Ørsted,1 og nu er man i hvert
Fald enig om kun at tillægge den Besidder Ansvarsfrihed, som
ikke ved sit Forhold til Tingen har paadraget sig et
Erstatningsansvar overfor Vindikanten.2 Paa denne Maade kommer
Artiklens Forskrift i fuldkommen Overensstemmelse med selve
Forholdets Natur; thi den indeholder da kun en speciel Anvendelse
af den almindelige Regel om Besidderens Ansvarsfrihed for
Besiddelsen paa hans Frugtoppebørsel. Ligesom Vindikanten ikke
kan paastaa Erstatning for sit eget Afsavn og den Andens Brug
af Tingen i Mellemtiden, saaledes kan han heller ikke fordre
Erstatning for de i Mellemtiden oppebaarne Frugter. Et
Spørgsmaal bliver det saa, hvilken Besidder man vil anse for at være
ifalden et saadant Ansvar som det nævnte. Antager man, at
allerede en Erhvervelse af en Ting, som man vidste eller burde
vidst tilhører en Tredjemand, er i Stand til at paadrage det, kan
det forsaavidt siges, at Ansvarsfriheden kun tilkommer den
godtroende Besidder i stræng Forstand, N. L. om forsvundne
Personer 12 Oktober 1857 § 11;men denne Menings
Rigtighed kunne vi ikke erkjende, da en saadan simpel Viden
formentlig ikke begrunder en retlig Forpligtelse til uopfordret at
udlevere Tingen. I hvert Fald er det givet, at en Besidder nyder
Ansvarsfrihed for Frugterne, om end hans Adkomst lider af
Mangler, idet han f. Ex. har kjøbt af en Umyndig eller ikke har
erhvervet et tinglæst Skjøde eller har faaet Mangelspaategning
paa Skjødet.

Fra den Ansvarsfrihed, som i Henhold til det Anførte
tilkommer den ikke deliktmæssig forpligtede Besidder for de inden
Paatalen oppebaarne Frugter, kan man med Sikkerhed slutte til,
at han er bleven Ejer af dem; men derimod kan spørges om
Ejendomsretten over de Frugter, som oppebæres efter Paatalen,
og her synes det da naturligst for Afgrødens Vedkommende at

1 A. f. R. VI, 199—210. ’’ Jfr. de ovenfor S. 128 anførte Steder.
3 Ch. Platou 50; O. Platou 50.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free