Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 § 2o. Besidderens Frugterhvervelse.
følge den Regel, som indeholdes i D. L. 6-15-10, hvorefter
Vin-dikanten høster, hvis Dommen falder før Midsommer, medens i
modsat Fald Besidderen høster mod at give Ejeren fuld Skyld
o: almindelig Forpagtningsafgift af Ageren.
I Norge er imidlertid den tilsvarende positive Bestemmelse
i N. L. 6-15-11 ophævet ved Straffelov 20 Avg. 1842 Kap. 28
§ 12, og der synes man derfor ikke i noget Tilfælde at kunne
indrømme Besidderen Ret til at høste efter Søgsmaalets Anlæg.
For det Tilfælde, at Vindikanten høster, gives der i D. L.
6-15-11 N. L. 12 nogle Bestemmelser angaaende Besidderens
Ret til Erstatning for Forgjæld og Arbejde, som dog ikke kunne
finde Anvendelse her, hvor han forudsættes at være i god Tro
og derfor maa have fuld Erstatning for begge Dele.
Den erstatningspligtige Ejer, som falder udenfor D. L. 5-5-4,
N. L. 6, bliver i intet Tilfælde Ejer af de Frugter, som Tingen
producerer i hans Besiddelsestid, være sig før eller efter Paatalen.
I saa Henseende maa ogsaa Ørsteds Lære paa dette Punkt
bifaldes. Vel har man imod den indvendt, at det vilde stride imod
den tinglige Rets Væsen at gjøre Ejendomsrettens Erhvervelse
afhængig af den personlige Tro;1 men den Paastand er
ubeføjet, da vi ovenfor i Læren om de exstinktive
Erhvervelser have set en Række Exempler paa Erhvervelser, som
netop ere betingede af Erhververens gode Tro. Naar det dernæst
siges, at Ørsteds Lære vilde føre til en aldeles urimelige
Konsekvens, idet Vindikationen af Frugterne maatte kunne fortsættes
i uendelige Led, da vilde denne Konsekvens, selv om den virkelig
maatte drages, kun være i Overensstemmelse med, hvad vor
strænge Vindikationsret ogsaa paa andre Punkter medfører. Naar
saaledes Koen, som er stjaalen, kan vindiceres i uendelige Led,
vilde der ikke være noget Urimeligt i, om Kalven, som er født,
medens Koen var i Tyvens Besiddelse, kunde vindiceres i samme
Udstrækning. Men den anførte Konsekvens er man formentlig
end ikke nødt til at drage, da der ikke vil være Noget til
Hinder for at anerkjende, at den, der i god Tro har erhvervet
Frugterne fra en erstatningspligtig Besidder, er bleven Ejer af
dem, skjønt Overdrageren ikke var det, idet hin under de givne
1 Brandt 62; O. l’latou 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
