- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
153

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15° § 24- Almindelige Bemærkninger.



at bevare sin Ret stævne inden en vis Frist, og naar han har
vundet Processen, inden en vis Frist lade Dommen indtegne, jfr.
Indtl.s §§ 6—10.

Den paa de nævnte Forskrifter beroende Forskjel mellem
Rets-forfatningen i de tre Lande er en rent ydre. Man maa nemlig lige
saa lidt her som i Lagfartslæren opfatte Forholdet saaledes, at
Legalitetsprincipet skulde være gjennemført i Sverig. Hertil
vilde de citerede Regler efter deres Karakter heller ikke være
egnede. Den hensynsløse Forfølgelse af Protokollernes offentlige
Troværdighed og den heraf flydende Konsekvens, at ugyldige
Retserhvervelser blot derved, at de optages i Realbøgerne,
ialtfald i Forhold til godtroende Erhververe blive gyldige, er lige
saa fremmed for Sverige som for de to andre Lande. Indtl.s
§ 59 udtaler: «utan hinder af inteckning må tvist om fordrans
giltighet eller om annan intecknad rättighets beständ lagligen
pröfvas». Alt, hvad der i Sverige altsaa tilsigtes og opnaas ved
de nævnte Bestemmelser, er ikkun, at der rent faktisk taget i
dette Land sammenlignet med de tvende andre existerer en lidt
større Sandsynlighed for, at de Retserhvervelser, der ommeldes
i Realbøgerne, ere gyldige.

3. Den tredje praktisk taget ikke uvigtige Forskjel bestaar
deri, at medens Retsvirkningen i Danmark og Norge knyttes
til selve Tinglæsningen, medfører i Sverige selve Indgivelsen
af Indtegningsbegjæringen den fulde tingligretlige Beskyttelse,1
alt forsaavidt Begjæringen fører til, at Indtegningen endelig
bevilges. Om den skete Begjæring maa der derfor ske
Bemærkning i Registret, jfr. Indtl.s § 61 og Fdg. 14 Sept. 1875.

Da Offentliggjørelsen ved Tinglæsning og Indtegning bl. A.
sker for at sætte Tredjemand i Kundskab om den stiftede Ret og
derved beskytte ham mod Tab, kan der spørges om den ikke
overflødiggjøres derved, at Tredjemand ad anden Vej har
Kundskab om Retten. Paa dette omstridte, iøvrigt temmelig
upraktiske Spørgsmaal skal der ikke her nærmere gaas ind, men ikkun
bemærkes, at Spørgsmaalet hele Tingsretten igjennem staar

’ Da blandt det Indbegreb af Foranstaltninger, der i Danmark og Norge
træffes for at iværksætte Publikationen, Tinglæsningen er den eneste juridisk
afgjørende Akt, er det korrekt, naar man i de nævnte Lande betegner Publikationen
ved Ordet Tinglæsning. Den svenske Terminologi: Indtegning er derimod mindre
nøjagtig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free