Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
§ 25. Brugsrettigheder.
væsentlig ens i alle tre Lande, nemlig saaledes: Der haves
enkelte specielle Bestemmelser, paa den ene Side den danske og
norske Frd. 4 Dec. 1795, der fortolkes saaledes, at Tinglæsning
af et Brugsforhold er ufornøden overfor frivillige Erhververe, der
kjende samme, paa den anden Side en i modsat Retning gaaende
Regel om Brugsforhold i den svenske Indtl.s § 48, hvorom
nedenfor S. 163—64; ellers tie Lovene og udtrykke sig nærmest
saaledes, at man for at lade en Erhververs mala fides træde
istedetfor en forsømt Offentliggjørelse maa fortolke dem indskrænkende.
I Danmark haves vel en almindeligere Regel i PI. 10 April 1841
§ 4, der i en enkelt udenfor Tingsretten faldende Anvendelse
udtaler det som en «Selvfølge», at manglende Tinglæsning kun
kan paaberaabes af en godtroende Erhverver, men
Udstrækningen af denne «selvfølgelige» Grundsætning er alt andet end
klar. Det er saaledes i det Væsentlige overladt til den frie
Forskning at give Løsningen. Saa meget tør siges, at man i
Danmark og Norge betragter det som afgjort, at Spørgsmaalet om
god og ond Tro alene har Betydning med Hensyn til dem, der
ved Retshandel erhverve Rettigheder i Tingen, medens f. Ex. en
Udlægshavers eller et Konkursbos Kundskab om en af Debitor stiftet
Behæftelse ikke kan frelse denne, naar en foreskreven Tinglæsning
er forsømt.1 For Sveriges Vedkommende antages det derimod
af Nordling, at en Udlægshaver, der kjender en ikke indtegnet
Brugsret, maa respektere denne, men at en mala fide erhvervet
Panteret gaar foran.2
I. Brugsrettigheder.3
§ 25. Indledning.
Retten til at bruge en Andens Ting kan enten være af
omfattende Natur, forbunden med Tingens Besiddelse, eller have et
mere begrændset Indhold. I sidste Fald taler man om en partiel
1 Hallager-Aubert II 365—66; Aagesen Progr. 1871 19 ff., 98—99,
Festskrift 16 ff., 80 ff., Indledn. 211 ff, 594 ff.
2 Nordling 253 og 259.
3 Gram 428—45; J. E. Larsen II 1, 433—41; Aagesen Program 1866,
131—53 og Indledn. 313 ff.; Scheel II, 231—35; V. C. Ussing 181—94;
Schre-velius II, 317—19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
