Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 27. Brugsrettigheder.
157
forhindre en Omgaaen af Udstykningslovgivningen (se ovenfor
S. 25 og 67) ved den danske PI. af 21 April 1847 er bestemt,
at Brugsoverdragelser af Parceller af Landejendomme for længere
Tid end 50 Aar ere ugyldige, naar ikke Lovgivningens Regler
om en saadan Parcels endelige Fraskillelse ere iagttagne.1
2. Alle de Brugsforhold, der kunne indgaas som
obligatoriske, kunne ifølge nordisk Ret tillige konstitueres som tinglige.
Vel taler i denne Henseende D. L. 5-8-13 og N. L. 5-8-16 kun
om Leje af Hus. Men at bemeldte Artiklers Regel om, at
«Leje gaar for Eje» ogsaa maatte anvendes med Hensyn til Leje
af Jord, har aldrig været betvivlet. Derimod har Ørsted
bestridt, at den vederlagsfrie Brugsoverdragelse, der jo ikke er
Leje, skulde nyde tinglig Beskyttelse." Denne Mening er
imidlertid nu almindelig forladt.a I Sverige har Udgangspunktet vel
været et helt forskjelligt. Ifølge J. B. 16-15, jfr. 2 var kun Livsfæste
(livstidsstädja) paa Landet beskyttet overfor Tredjemand; med
Hensyn til alle andre Brugsforhold gjaldt Reglen: Köp bryter
legostämma; men Skridt for Skridt gik Lovgivningen (Fdn.
13 Juni 1800, 9 November 1844 og 21 December 1857)
videre i Retning af at betrygge Brugere. Efter
Indtegnings-loven er Forholdet nu som i de to andre Lande: enhver
Brugsret (nyttjanderätt) kan sikres overfor Tredjemand. Dog
erindres, at der i Sverige overhovedet ikke ved
Viljeserklæring kan stiftes jura in re aliena, altsaa heller ikke tinglige
Brugsrettigheder med Hensyn til Kanaler eller andre lignende
Indretninger, hvortil Jorden for en større eller mindre Del er
erhvervet ved Expropriation, se Indtegningslovens § 42, jfr. § 16.
Om Jernbaner gjaldt samme Regel som om Kanaler, men ifølge
Fdg. 15 Oktbr. 1880 kunne de nu behæftes som andre faste
Ejendomme.
3. Beskaffenheden af Brugsrettigheden, om den er med
eller uden Frugtoppebørselsret, angaar Jord eller Hus, være sig
paa Land eller i By, er, naar der spørges om Betingelserne for
og Udstrækningen af den tingligretlige Beskyttelse, i Reglen
uden Betydning. Dette gjælder ubetinget for Sveriges Vedkom-
1 Gram 289; Borup 166 ff. 2 Jfr. Hdb. V, 403.
3 Jfr. Aagesen Progr. 1866, 137 og Indledn. 313; Hallager-Aubert II,
50—51-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
